4. december 2009, 15:21 – opdateret 4. december 2009, 15:23

Selv om skatteminister Kristian Jensen fortsætter med at nedtone omfanget og betydningen af multimedieskatten, så har den kontroversielle skat ikke vundet indpas hos danskerne. Tværtimod.

Multimedieskatten får stadig rigtig mange til at overveje, om det nu også er nødvendigt med mobiltelefoner eller computere betalt af arbejdsgiveren.

Det viser en undersøgelse, som Børsen har fået analyseinstituttet Greens Analyseinstitut til at lave.

Baseret på 1000 telefoninterviews konkluderer undersøgelsen, at hver tredje person, der bliver ramt af skatten, gerne vil slippe for at betale skatten, og at de derfor vil sige nej tak til, at deres arbejdsgiver betaler enten deres mobiltelefon, computer eller internetforbindelse. Det vil en del politibetjente gøre, udtaler Politiforbundet.

"Hvor det i dag er tilladt at bruge telefonen til "enkeltstående private opkald", bliver det fremover helt forbudt, hvis man vil slippe for multimedieskatten. Vi er jo bombet tilbage til stenalderen. Især mange offentligt ansatte, der måske har en mobiltelefon som det eneste arbejdsgiverbetalte gode, vil da aflevere telefonen for at slippe for skatten," siger Niels Sonne, statsautoriseret revisor hos Deloitte, til Børsen.

Halv indtægt
23 procent af de 1000 personer svarer, at de bliver ramt af den nye skat.

Af de personer, som rent faktisk bliver ramt af skatten, svarer 60 procent, at de er indstillet på at betale skatten for at beholde deres elektroniske goder fra arbejdsgiveren. 33 procent svarer, at de vil opsige arbejdsgiveraftalen. De resterende 7 procent har ikke taget stilling.

Flere hundrede tusinde rammes af den nye skat. Men ifølge udregninger må skatteministeriet allerede nu vinke farvel til den forventede indtægt på cirka 525 millioner kroner. Netop fordi et overraskende stort antal danskere vil aflevere hardware for at slippe for skatten. Dansk
Erhverv skønner, at den reelle indtægt for statskassen kan blive det halve af det forventede.

Multimedieskatten betyder, at man skal lægge 3.000 kroner ekstra til sin skattepligtige indkomst. Den reelle årlige skat ligger derfor på cirka 1.500 kroner.