Freeway har købt halvdelen af gourmet-takeawayfirma , der nu opruster i madkampen på nettet.
26. november 2010, 10:24 – opdateret 26. november 2010, 10:30
Freeway, der med blandt andre Morten Wagner i spidsen står bag en række net-succeser, har nu købt sig ind i kampen om de københavnske takeaway-kunder.
Dagbladet Børsen fortæller således, at Freeway har købt halvdelen af det webbaserede firma Roomservice, der har specialiseret sig i markedet for kvalitetesmad på nettet.
Læs også på evb.dk:
Firmaer kæmper om gourmetmad på nettet
Konkurrent stævner Just-eat.dk for 22 millioner
Roomservice blev stiftet i 2009 og har siden haft vækst med en omsætning det første år på 4,5 millioner. I 2010 forventer ledelsen en omsætning på 13 millioner kroner.
- Vi ser et stort potentiale i Room Service både i Danmark og i udlandet, og vi glæder os rigtig meget til at være med til at udvikle denne her forretning, siger Morten Wagner i en udsendt pressemeddelelse.
Vil fordoble størrelse
Administrerende direktør i Room Service, Nick Rasmussen, har store forventninger til partnerskabet med Freeway - og ikke mindst deres store net-erfaring
- Det giver os en fantastisk styrke, og vi forventer da også fortsat at vokse stærkt og fordoble vores omsætning i 2011, så vi lander på 25-26 millioner kroner næste år, siger Nick Rasmussen.
Freeway på partnerjagt
Han er stolt af, at det er lykkes at skabe appetit hos de kendte internetguruer.
Hos Freeway understreger Morten Wagner, at grundlaget for partnerskabet er stort potentiale. Noget som selskabet nu for alvor indleder en jagt på.
- Det er vores strategi at indgå partnerskaber med virksomheder med interessante udviklingsmuligheder, siger Morten Wagner.
Han er medejer af Freeway sammen med Peter Sønderby, Henrik Back og Morten L. Wagner.
Freeway står i samarbejde med andre partnere bag cirka 30 webportaler. Blandt andre dating.dk, avisen.dk og spigo.dk.




























































