Mobiltelefoner får stjernesystem på opladere

Et nyt stjernesystem på telefonopladere skal gøre det lettere for kunder at sammenligne og vælge telefon ud fra, hvilke mærker der sparer mest energi.

Mobiltelefonproducenterne LG, Motorola, Samsung, Nokia og Sony Ericsson er gået sammen om et fælles stjernesystem på deres opladere.
Systemet skal indikere, hvor meget eller hvor lidt energi opladeren bruger, mens den sidder i væggen, efter at opladningen af telefonen er afsluttet. Det skulle gøre det lettere for kunderne at vælge telefon ved at sammenligne opladernes stjernesystemer.

Dette system vil dække over alle opladere, som bliver solgt af de fem firmaer. Det vil gå fra en skala fra nul til fem stjerner, hvor de opladere med fem stjerner er dem, som bruger mindst energi, og de med nul stjerner, er de opladere der bruger mest energi og derfor er mindst miljøvenlige.

Mange kunder ved ikke, at opladeren stadig bruger energi ved at være sat til et stik i væggen, men uden at telefonen er tilsluttet. Omkring to tredjedele af den energi, som bliver brugt af opladerne, går til spilde på den måde.

Folk vil kunne besøge de fem producenters hjemmesider for at få oplyst, hvor mange stjerner deres opladere har. Vurderingerne er baseret på Den Europæiske Kommissions energi standarter for opladere. Vurderingerne vil blive tjekket regelmæssigt og udviklet for at kunne holde en konstant stime af forbedring i gang.

Mange af producenterne er også begyndt at udvikle andre måder at spare energi på. De største af firmaerne er begyndt at indbygge en alarm i telefonerne, som skal fortælle forbrugeren, hvornår batteriet er fuldt opladt og derfor, hvornår de kan trække opladeren ud af stikkontakten.

 



Markedet lige nu