26. september 2011, 10:17 – opdateret 26. september 2011, 10:26

Mange danskere mangler fortsat ordentlig mobilforbindelse, fordi ansøgninger om nye master og antenner venter på fjerde år, samtidig med at nogle kommuner skruer priserne i vejret for at leje kommunale bygninger ud.

»Den største udfordring for, at danskerne kan få ordentlig mobildækning er uden tvivl landets kommuner. En lang række af dem i blandt andet Nordsjælland samt Esbjerg og Tønder ser mobilselskaberne som en malkeko, der skal levere skillinger til den kommunale pengekasse. Jeg mener klart, at vi i løbet af denne uge vil kunne dokumentere, at der er behov for et politisk indgreb, såfremt man har et ønske om, at vi i Danmark skal nå nogle af de bredbåndsmål, som vi har sat os. Vi har eksempler på kommuner, der bevidst favoriserer nogle aktører frem for andre, og for, at man bevidst gør alt, hvad man kan, for at forhindre opsætning af mobilmaster. Jeg mener også, at vi har dokumentation for, at Konkurrencestyrelsen bør se på, hvordan en række kommuner har arbejdet sammen med det ene formål at få hævet lejepriserne,« siger teleanalytiker John Strand, administrerende direktør for Strand Consult.

I denne uge fremlægger han rapporten »Sådan sikrer man danskerne god mobildækning i fremtiden« efter at have undersøgt, hvad landets 98 kommuner kræver, hvad det koster, og hvilke udfordringer masteopsætningen giver.

Venter på fjerde år

Teleselskaberne oplever dog en del større smidighed end tidligere de fleste steder.

»Der er sket fremskridt, fordi reglerne er ændret, så vi ikke skal have ny godkendelse, når vi sætter udstyr op på eksisterende mastepositioner. Det er rigtigt, rigtigt positivt. Men vi slås stadig med tunge sager med nye master og mastepositioner mange steder bredt fordelt over hele landet,« siger Jakob Willer, direktør for telebranchens organisation Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI).

I Gistrup i Aalborg Kommune bad teleselskaberne for 4½ år siden, i januar 2007, om at kun-ne sætte en mast op for at sikre mobildækning. Den står der stadig ikke. Viborg Kommune afviste i maj 2011 opsætning af en mast med begrundelsen, at det ikke var bevist, at »kommunikationsdækning i området i øvrigt har en betydelig samfundsmæssig nødvendighed«.

»Lige nu er den største problemkommune nok Aarhus, hvor sagerne har ligget stille i rigtigt lang tid – op til fire år. Man har dog lovet os at udarbejde en ny antennevejledning i september, men Aarhus går glip af mange investeringer, fordi teleselskaberne i mellemtiden bruger pengene andre steder,« siger Jakob Willer.

Han fremhæver omvendt Haderslev Kommune, som i år udarbejdede en egentlig masteplan, som klart viser, hvad kommunen ønsker og ikke ønsker.

»Det gør det klart for teleselskaberne og skaber rammer for sagsbehandlerne, så enkeltsager ikke bliver voldsomt politiseret. Det er det bedste, vi har set. De to hovedproblemer lige nu er nemlig lange, tunge sagsbehandlingstider i kommuner, hvor man ikke i positiv dialog kan finde konkrete, gode løsninger, som alle parter kan acceptere. Dertil kommer priserne: Kommunerne betragter i stigende grad masteopsætning som en indtjeningskilde, og der skabes små de facto-monopoler på de steder, hvor man beslutter, at selskaberne kan sætte udstyr op. Vi er kommet i en prisskrue, hvor tingene bliver dyrere og dyrere. Konsekvensen er, at der bliver færre penge at investere for i nabokommunen. For de penge, vi f.eks. bruger i Esbjerg, kan jo ikke bruges igen, når nabokommunen brokker sig over et mobilhul,« siger Jakob Willer.

100 procent er umuligt

Fra en uventet front er teleselskaberne blevet rost for deres håndtering af masteopsætningen. Danmarks Naturfredningsforening klager efterhånden sjældent over mobilmaster, fordi teleselskaberne både er blevet gode til at deles om masterne, så der ikke skal bygges så mange, og til at camouflere dem, så de f.eks. gemmes inden i flagstænger eller skulpturer, og i Statsforvaltningen Sjælland er kun ganske få klager under behandling.

Afgående videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) kaldte det i august »urealistisk« og »ubetaleligt« at sikre 100 procents mobildækning i Danmark.

»100 procent vil kræve, at vi jævner alle klitter ved kysten med jorden, fælder alle store skove og river høje huse ned. Den pris vil ingen betale,« lød hendes budskab sammen med en opfordring til samarbejde om alligevel at nå lidt højere end de 99 procent af befolkningen – ikke landet – som dækkes i dag.