Omstridt forlængelse af teleselskabernes greb om kunderne rejses nu igen. Det skal forbrugerne ikke nødvendigvis være bange for, siger analytiker. Det er andre dog ikke enige i.
18. januar 2010, 08:35 – opdateret 18. januar 2010, 08:36
Teleselskaberne skal have mulighed for at fastholde kunderne i et helt år, før de får mulighed for at skifte.
Det omstridte forslag tages nu igen op i rapporten »Danmark som højhastighedssamfund«, som Højhastighedskomitéen torsdag overrakte til videnskabsminister Helge Sander (V), der selv for et par år siden fremsatte loven om, at kunderne højst må bindes i et halvt år.
»Der skal tages initiativer til at muliggøre længere bindingsperioder på teleområdet på f.eks. 12 måneder. Længere bindingsperioder kan tilskynde til, at der foretages mere risikovillige investeringer i ny teknologi,« hedder det i rapporten.
Komitéens formand, tidligere Danica-direktør Erik Bonnerup, gjorde det på et pressemøde klart, at det ikke betyder, at kunderne skal bindes i 12 måneder, men at de får valgmuligheden mellem ikke at kunne skifte før efter seks eller 12 måneder.
»Jo længere tid kunden bliver, jo billigere kan det blive for forbrugeren,« lovede Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner, som har siddet med i komitéen.
Umuligt at få gratis
Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, mener ikke, at kunderne skal være så bange.
»Det betyder større valgfrihed for forbrugerne,« slår han fast.
Men teleselskaberne siger jo, at de ikke længere vil sponsorere mobiltelefoner ved at sætte prisen på dem ned?
»Det kunne jo godt være, at man var interesseret i et teknologiskifte, så folk får mere avancerede telefoner, der kan mere og udnytter mobilnettene bedre. Så det er nok en sandhed med modifikationer.«
Vil teleselskaberne ikke bare sørge for, at det bliver så dyrt kun at binde sig i seks måneder, at det slet ikke kan betale sig?
»Selvfølgelig vil der være en risiko for det. Men hvis man går i Brugsen og køber 12 flasker vin, så er tilbuddet også bedre, end hvis man kun køber to flasker. Man skal huske på, at 20-25 procent af et teleselskabs omkostninger er dét at købe kunder. Når man ser nogle af de holdninger, folk har til teleområdet, så er det, som om alle danskere skal have én Gbit-bredbåndsforbindelse i hjemmet for én krone om måneden, at telefoner skal være gratis og ikke koste noget at bruge, og hvis der mangler penge, så skal staten nok finde dem, alt imens at man er i færd med at fyre sygeplejersker på hospitalerne for at spare penge. Hvis man skal have en seriøs debat, så bliver folk nødt til at have et realistisk syn på, at pengene ikke kan bruges to gange, at det koster nogle penge at lave noget infrastruktur, og at det skal betales,« siger John Strand.
Han mener, at det største minus ved rapporten netop er, at den ikke sætter tal på, hvad det koster.
Stor betænkelighed
Alligevel er der flere steder stor betænkelighed ved tanken.
»Det vækker undren, at komitéen opfordrer til længere bindingsperioder på teleområdet, blandt andet fordi det står i modsætning til komitéens ønske om større gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet. Lange bindingsperioder ødelægger gennemsigtigheden, idet teleselskaberne skaber en kunstig og unødvendig kobling mellem betaling for teleudstyret og for det løbende abonnement. Dermed bliver det vanskeligere for forbrugerne at sammenligne priser på henholdsvis udstyr og abonnement mellem forskellige udbydere,« siger Klaus Kvorning Hansen, formand for interesseorganisationen Dansk IT, der samler 6.000 IT-professionelle uden for selve IT-branchen.
Han vil ikke stå i vejen for udbredelsen af ny teknologi.
»Men det skal ske på et oplyst grundlag, og ikke fordi forbrugerne bliver lokket af svært gennemskuelige slagtilbud. Det er paradoksalt, at forslaget om længere bindingsperioder kommer kort tid efter, at forbrugeraftalelovens generelle regel er ændret, så de fleste løbende kontraktforhold har en maksimal bindingsperiode på nu seks måneder mod tidligere 12 måneder,« siger Klaus Kvorning Hansen.
Også Forbrugerrådet finder forslaget uacceptabelt
»Bindingsperioder er der jo, fordi man vil lade forbrugerne tage noget af den investeringsrisiko, som de erhvervsdrivende har. De kan kalde koen, hvad de vil – give den striber og prikker på. Men den er stadig en ko, og det ender som en begrænsning af forbrugernes frie valg,« siger telepolitisk medarbejder og økonom i Forbrugerrådet, Martin Salamon.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten