Berlingske Business
LIVE
15:17 MT Højgaard fastholder forventninger

Ministerium begrænser mulighed for at blokere danske netsteder

pix-Stop
Lige nu blokeres danskernes adgang til 111 internetadresser - ud over dem med seksuelle krænkelser af børn. Et nyt lovforslag åbnede ifølge kritikere oprindelig for en ladeport af muligheder for at blokere i øst og vest, selv om det specifikt var opfordringer til terror, man ville ramme. Det har Justitsministeriet nu ændret på. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix

Kun ved terrorpropaganda kan myndighederne med ny lovændring lukke en dansk hjemmeside, understreger Justitsministeriet efter heftig kritik. Der er dog stadig en gråzone, som kan ramme virksomheder, mener Dansk Erhverv.

Efter heftig kritik strammer Justitsministeriet nu et nyt lovforslag, så myndighederne ikke i kampen mod terrorpropaganda får så brede muligheder, at enhver overtrædelse af straffeloven kan føre til lukning af danske hjemmesider.

Ministeriet erkender, at teksten i lovforslaget var så uklar, at adgangen til et hav af danske netsteder ville kunne blokeres, alene fordi der var mistanke om en lovovertrædelse - også selv om den intet havde med den terrorpropaganda at gøre, som det har hensigten at få stoppet.

Telebranchen: Godt, at der blev lyttet

»I lyset af høringssvarene og efter fornyet overvejelse har Justitsministeriet foretaget en justering af lovforslagets §1 nr. 2, således at der efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §791d alene kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§114-114i, 119 eller 119a. Der er hermed foretaget en indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde,« hedder det i en såkaldt kommenteret høringsoversigt, som Justitsministeriet har sendt ud med opsummering af alle indkomne kommentarer til lovforslaget fra organisationer og myndigheder.

Blandt andet brancheorganisationen Dansk Erhverv, Teleindustrien og Telia Danmark havde kritiseret lovforslaget for at være problematisk, fordi det ikke var begrænset til terrorrelaterede straffelovsovertrædelser.

Telebranchen er da også godt tilfreds.

»Det er godt, at der er blevet lyttet, og at man nu snævrer blokeringerne ind til, hvad sagen som udgangspunkt handler om, nemlig indhold, der er terror- og radikaliseringsrelateret. Den ladeport, som vi kritiserede, er dermed blevet snævret ind til meget mere specifikt,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

pix-Missilaffyring

Stadig en gråzone tilbage

Også Dansk Erhverv er godt tilfreds med, at der er lyttet.

»Vi anerkender, at det er blevet betydeligt præciseret i forhold til sin udstrækning, men vi håber samtidig, at der er plads til at præcisere yderligere i forhold til bevisgrundlag og til at undgå at skade virksomheder, der driver forretning på en onlineplatform. Det er stadig en gråzone, for vi kan risikere, at virksomheders mulighed for at drive deres erhverv begrænses, hvis nogen misbruger deres onlineplatform til at sprede propaganda. Hvis en sådan virksomheds onlineplatform lukkes, svarer det til at lukke virksomheeden,« siger chefkonsulent Poul Noer fra Dansk Erhverv.

Justitsministeriet slår fast, at det skal afvejes, om blokeringen står i proportion med en sagens betydning og »den ulempe, som indgrebet må antages at medføre«.

»Det skal derfor indgå i vurderingen, om det efter en konkret vurdering vil være for indgribende at blokere en hel hjemmeside, hvis det kun er en lille del af indholdet på siden, der er ulovligt,« skriver ministeriet, der også kalder det »et uproportionalt indgreb« at blokere for et helt socialt medie som Facebook.

pix-EU-telefon

Nej til officiel blokeringsliste

Nu vil den, der ønskes blokeret, også kunne kræve, at politiet »snarest muligt« forelægger sagen for retten, som så skal beslutte, om indgrebet står ved magt.

Det kommer ikke på tale at føre en offentlig liste over sider, som myndighederne kræver, at tele- og internetudbydere skal blokere for adgangen til. Justitsministeriet mener, at det vil skabe for stor opmærksomhed om de pågældende netsteder, som ofte er udenlandske, og som myndighederne derfor ikke kan lukke for, som man kan med danske adresser. Teleindustrien fører dog sin egen liste over disse netadresser for at kunne sikre sig, at blokeringen bliver fjernet, så snart det ulovlige indhold er væk, da tele- og internetudbyderne principielt ikke ønsker at blokere adgang til bestemte sider på nettet.

Lige nu er adgangen til 111 internetadresser, heraf tre med ».dk« til efternavn, blokeret. Sider med materiale med seksuelle krænkelser af børn, som Rigspolitiet sammen med Red Barnet overvåger og får blokeret, fremgår dog ikke af oversigten.

Politiet får ikke pligt til at kontrollere

Hvis en dansk hjemmeside blokeres, kan »den, mod hvem indgrebet retter sig« nu reagere, når det ulovlige indhold er væk, og så skal politiet »snarest muligt forelægge sagen for retten«, som kan beslutte at ophæve blokeringen.

»Politiet pålægges dog ikke hermed en pligt til løbende at kontrollere indholdet af de blokerede hjemmesider,« skriver Justitsministeriet.

Der er tale om en såkaldt DNS-blokering, som ifølge eksperter er let at omgå, men som ifølge Justitsministeriet alligevel vil »begrænse udbredelsen af det ulovlige materiale for den gennemsnitlige internetbruger«.

Lovforslaget vil gælde de udbydere, der sælger internetadgang til en bredere kreds af kunder, ikke dem, der kun har en begrænset eller lukket kreds af brugere som restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner og boligforeninger. Og tele- og internetudbyderne skal ikke sætte næsen op efter at få betalt udgifterne til at lukke og muligvis senere genåbne for adgangen. Ministeriet vurderer nemlig, at der kun er tale om »mindre økonomiske og administrative konsekvenser«, så der kan ikke kræves kompensation.

Til gengæld skal lovforslaget tages op til evaluering tre år, efter at det måtte være trådt i kraft.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen