10. februar 2012, 14:57 – opdateret 10. februar 2012, 15:03

»Det, der er lovligt i dag, er lovligt. Det, der er ulovligt, er ulovligt. Det ændrer ACTA ikke på.«

Det fastholdt handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), da hun fredag eftermiddag var i samråd i Folketingets Europaudvalg for at svare på spørgsmål om den stærkt omdiskuterede handelsaftale, som kritikere frygter vil begrænse den frie adgang til Internet.

22 af de 27 EU-lande - heriblandt Danmark - skrev for nogle uger siden under på aftalen i Tokyo i Japan, men den skal godkendes i såvel de nationale parlamenter som Europa-Parlamentet, før den bliver gældende lov.

Underskrivelsen har medført protester i mange europæiske byer, og lørdag den 11. februar er der indkaldt til demonstrationer over hele Europa. I Danmark er en ny protestbevægelse, Stop ACTA, etableret med støtte fra blandt andre fagforbundet for IT-professionelle PROSA, IT-politisk Forening, Occupy Denmark og den internetpolitiske tænketank Bitbureauet. Den indkalder til demonstration lørdag den 25. februar i Aarhus, Aalborg og Odense.

Pia Olsen Dyhr mener, at ACTA faktisk vil kunne hjælpe f.eks. mindre kendte kunstnere til at sikre sig mod, at deres værker piratkopieres.

»ACTA ændrer på, at man kan håndhæve, hvad der lovligt/ulovligt, ikke inden for EU men i andre lande, hvor det måske er meget nyttigt for vore virksomheder at kunne kræve retten til deres patenter. Aftalen handler om at sikre en mere effektiv beskyttelse og håndhævelse af varemærker, patenter og ophavsret, og den vil gøre det lettere for virksomheder at håndhæve disse rettigheder. Derfor er den nødvendig,« forklarede ministeren.

Hun understregede, at der ikke er behov for nogen ny, dansk lovgivning, og at rettighedshavere fortsat skal gå til domstolen, hvis de f.eks. ønsker, at en internetudbyder skal udlevere oplysninger om, hvem der sidder foran skærmen, når man konstaterer, at en bestemt IP-adresse bruges til at hente eller sende ulovligt kopieret musik eller film.

Samtidig gjorde ministeren klart, at »der er *ingen sammenhæng« mellem ACTA og de ligeledes stærkt kritiserede amerikanske indgreb, SOPA og PIPA.

»I modsætning til dem er der ingen regler i ACTA, de begrænser borgernes adgang til Internet,« sagde Pia Olsen Dyhr, som også mente, at hele processen i forbindelse med udarbejdelsen af ACTA-aftalen ikke har været så lukket, som nogen klager over.

Hun medgiver dog, at EU-Kommissionen, som har forhandlet på vegne af EU, har accepteret, at dørene til forhandlingerne blev lukket, sådan som gældende, internationale regler normalt gør gældende, når en af partnerne ønsker det.

»Hvis en part i forhandlingerne ønsker dem lukket, så lukker man dem. Men der har undervejs været såvel NGO-høringer som pressebriefinger om forløbet. I sidste ende er det dog op til landenes parlamenter at afgøre, om man skal sige ja eller nej, ganske som Europa-Parlamentet - formentlig til juni - skal tage stilling,« sagde Pia Olsen Dyhr i Europaudvalget.

Samrådet var indkaldt af Enhedslisten, som anbegaler, at Danmark dropper ACTA.

»Vi frygter, at aftalen vil gøre mere skade end gavn,« sagde ordfører Nikolaj Villumsen.