Ny ballade om fejl i opgørelse over danskernes televaner, der danner grundlag for vigtige politiske og forretningsmæssige beslutninger.
20. november 2008, 15:02 – opdateret 20. november 2008, 16:01
Balladen om de fejlbehæftede, officielle opgørelser af, hvordan telefoni og Internet er udbredt i Danmark, fortsætter.
Business.dk fortalte i en stribe artikler for fire uger siden, hvordan den officielle, danske telestatistik var behæftet med fejl. Statistikken ligger til grund for politiske beslutninger, som telebranchen selv bruger, og som ligger til grund for bedømmelsen af Danmark som IT-nation internationalt. I alt var der tale om, at over 600.000 danskere var talt med forkerte steder.
Kunder var talt med flere gange, selskaber stod nævnt med store markedsandele på markeder, hvor de ikke selv mener at være o.s.v. Flere fandt statistikken ubrugelig, selv om de sætter mange mandetimer af for at levere de oplysninger, som kræves af dem.
I et svar til Folketingets videnskabs- og teknologiudvalg medgiver videnskabsminister Helge Sander (V), der er øverst ansvarlig for teleområdet i Danmark, at der har været tre »substantielle korrektioner« i den senest offentliggjorte statistik fra perioden juni-december 2007.
»Kategorien 'substantielle korrektioner' omhandler de korrektioner, der kan rykke væsentligt ved markedsandele og 'totaler' i telestatistikken,« oplyser ministeren.
Udleveres ikke
Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, har søgt aktindsigt i IT- og Telestyrelsens baggrundsmateriale for netop telestatistikken for at få at vide, hvordan man sikrer, at kvaliteten af tallene - altså hvor korrekte de er - er i orden.
Det svar vil styrelsen ikke give, hvorimod Sundhedsstyrelsen gladeligt udleverer sine instrukser til, hvordan den sikrer, at f.eks. statistikkerne over ventetiderne på hospitalerne er i orden.
»Man må konstatere, at kvalitetssikringen ikke findes, for fejlene er der jo. Og IT- og Telestyrelsen siger, at den ingen generelle processer har for kvalitetsstyring. De regler, man har, vil man ikke udlevere - men Sundhedsstyrelsen vil gerne fortælle, hvordan den kvalitetssikrer sundhedsstatistikkerne. Der er meget, der tyder på, at der ikke eksisterer en kvalitetsstyring i IT- og Telestyrelsen, når der nu kan konstateres fejl på fejl. Så enten vildleder styrelsen bevidst offentligheden, eller også er den dårlig til sit arbejde,« siger John Strand.
Han gør opmærksom på, at det er IT- og Telestyrelsen selv, der laver brugsanvisningen til telestatistikken og dermed kravene til, hvilke oplysninger tele- og Internet-selskaber skal give.
»Hvis det var brugsanvisninger til hjerte- og lungemaskiner, de lavede, så skulle jeg ikke nyde noget,« siger John Strand.
Politiker: Uacceptabelt
De telepolitiske ordførere i Folketinget er heller ikke tilfredse.
»Antallet af fejl er uacceptabelt. Det er tre rimeligt store fejl og giver ikke indtryk af, at statistikken er velfungerende, og at der er styr på tingene. Det kan rykke væsentligt ved markedsandelene. Man kunne overveje, om andre var bedre til at lave statistikken. Danmarks Statistik laver udmærkede statistikker, selv om de skal have penge for det, fordi de har et renommé at leve op til. Det virker lidt, som om IT- og Telestyrelsens arbejde ikke må koste penge. Fejlene finder man ud af, fordi nogen henvender sig, og det er da utrygt, at de på den måde kan ligge et halvt til et helt år. Hvis man var lidt mere entusiastisk, havde man måske selv fundet dem,« konstaterer Enhedslistens ordfører, Per Clausen, over for Business.dk.
Skal være retvisende
Også Venstres ordfører, Torsten Schack Pedersen, forventer, at der er orden i tingene.
»Statistikkerne fra IT- og Telestyrelsen skal være retvisende og præcise. Det er statistikker, som er af stor interesse og også er et spejlbillede af tingenes tilstand på markedet. Derfor skal man kunne regne med, at de er i orden,« siger Torsten Schack Pedersen.
Kan du på baggrund af de ting, som er kommet frem, bedømme, om du har været med til at træffe beslutninger på et forkert grundlag?
»Det er altid beklageligt, når der er fejl. De ændringer, der nu er lavet, kan jeg ikke se har haft indvirkning på de politiske beslutninger, som er truffet. Men der er jo også andre, der bruger statistikkerne. Jeg føler mig ikke personligt ramt i forhold til mine beslutninger, men jeg er da sikker på, at det fokus, der har været på sagen, får IT- og Telestyrelsen til at stramme op. Det må være dem, der er mest kede af det,« siger han.
Første halvår ikke klar endnu
Telestatistikken for januar-juni i år er stadig ikke udkommet.
