Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mini-PC får dansk premiere til juni

Blot syv tommer stor og på under et kilo er Asus' meget omtalte Eee PC, som kommer på dansk om få måneder.

Den meget omtalte, bærbare mini-PC, Eee, fra Asus får premiere i Danmark i juni. Her sælges den for 2.400 kroner.

PCen er en ultrabærbar, eftersom skærmen blot er syv tommer stor, og den vejer under et kilo. Derudover anvender den såkaldt flash-hukommelse, hvilket betyder, at man blot kan slukke den. Når man tænder igen, er man præcis, hvor man var - alle programmer kører. Eee PC har indbygget netkamera, indbygget mikrofon og trådløst netkort.

PCen kører på en specialdesignet udgave af det gratis Linux-styresystem. Man vælger, om man er erfaren bruger eller nybegynder, når man tænder. PCen kan dog også køre Windows XP i en neddroslet udgave. Linux-versionen leveres med masser af installerede programmer.

Eee PC (af amerikanerne udtalt »triple E«, altså tredobbelt E) har 512 megabyte hukommelse og 16 gigabyte flash-harddisk.

 




Markedet lige nu