Del : SMS
Berlingske Business

Millionsmæk til Google for brud på privatlivet fred

pix-google
Der er med årene kommet mere svindel, fordi det bliver nemmere at lave hjemmesider. Google garanterer, at de har klare retningslinjer for at slå ned på svindlere.  Foto:

Internetgiganten dømt for »alvorlige overtrædelser« og skal nu ændre sine brugerbetingelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Internetgiganten Google har fået en bøde på sammenlagt 6,7 millioner kroner for »alvorlige overtrædelser« af reglerne om beskyttelsen af privatlivets fred ved at indføre fælles brugerbetingelser på alle sine internettjenester.

Det er det spanske datatilsyn, som slår fast, at det var ulovligt, at Google for halvandet år siden valgte at ændre på brugerbetingelserne, så de blev ens for alle Google-tjenester. Dermed kunne Google samkøre personlige oplysninger, som hidtil ikke havde været samlet, når folk havde brugt forskellige Google-tjenester.

Google skal nu ændre brugerbetingelserne, så de følger de spanske lovkrav.

»Undersøgelser har vist, at Google indsamler personlige oplysninger gennem tæt på et hundrede tjenester og produkter, som man udbyder i Spanien, uden i mange tilfælde at levere den nødvendige information om de data, som samles ind, hvorfor de samles ind, og uden at have fået accept fra ejerne,« siger det spanske datatilsyn i sin afgørelse.

Den spanske afgørelse kommer kun en måned, efter at det hollandske datatilsyn nåede frem til samme konklusion. Det franske datatilsyn er tæt på også at gribe ind, og i mindst tre andre europæiske lande - Tyskland, Italien og Storbritannien - arbejder datatilsynene med at afgøre, om der også her skal falde bøder.

Bøden på 6,7 millioner kroner (900.000 euro) er småpenge for Google, som i dag kunne sælges for 1.899 milliarder dollars, men den viser, at opmærksomheden om beskyttelsen af privatlivets fred skærpes overalt. EU arbejder også på nye databeskyttelsesregler, som skal give brugerne større kontrol over, hvordan de personlige oplysninger, som de giver, når de opretter sig som brugere, og hvordan de sidenhen bruger tjenesterne, bruges, og hvem de deles med.

Google ændrede i marts 2012 betingelserne for at bruge de mange tjenester, som bl.a. omfatter posttjenesten GMail, videotjenesten YouTube, søgemaskinen Google o.s.v.

Det spanske datatilsyn nævner bl.a., at brugerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, at Google pløjer indholdet af deres beskeder og filer gemt på Googles netlagringstjeneste Google Drive igennem for at kunne vise annoncer. Dér, hvor Google faktisk oplyser om det, bruges der ord og udtryk, som er upræcise, uklare og meget generelle.

Endelig er det en overtrædelse af lovgivningen, at Google indsamler oplysninger til formål, som ikke er oplyst, og at de personlige oplysninger opbevares, uden at det angives, hvor længe de gemmes, hvilket indimellem forhindrer, at brugerne kan bruge deres ret til at få dem slettet eller få adgang til at få dem ændret.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere