Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Milliardunderskud hos mobilkæmpe

pix-Ericsson
Ericssons kunder sparer på pengene, og det rammer den svenske mobilgigant, der er verdens største på sit område. Arkivfoto: Bob Strong, Reuters/Scanpix Foto:

Svenske Ericsson er hårdt presset af dårligt salg af mobiludstyr og øgede tab. Stor spareplan sættes i gang.

Den svenske mobiludstyrsgigant Ericsson er hårdt presset og leverede tirsdag morgen et kæmpe underskud med et resultat før skat for april-juni på -1,2 milliarder svenske kroner.

Det er næsten en milliard kroner værre, end analytikerne havde ventet - og de havde ventet et minus. For et år siden var der et stort plus i regnskabet på 2,76 milliarder kroner. Der er dermed tale om tilbagegang på 145 procent.

Ny milliardtilbagegang venter

Ericsson, der er verdens største leverandør af mobiludstyr som master og bagvedliggende teknologi, forventer samtidig, at hele mobilmarkedet og dermed salget vil falde med en høj, encifret procent i år.

»Selskabet ser en øget risiko for yderligere markeds- og kundeprojektjusteringer med en forventet negativ effekt på driftsresultatet på 3-5 milliarder svenske kroner i de næste 12 måneder,« fremgår det af regnskabet.

Salget af udstyr til mobilnetværk var på 49,9 milliarder svenske kroner mod 54,1 milliarder i samme periode sidste år.

»Vi er ikke tilfredse,« siger Ericssons topchef, Börje Ekholm, i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Derfor skal Ericsson-koncernen spare »mindst 10 milliarder svenske kroner på årsbasis frem til midten af 2018«, hedder det i rapporten.

»I vores plan havde vi forberedt os på en hård markedsudvikling, men den har været hårdere, end vi troede. Vores kunder sparer på investeringerne, og markedet er blevet mere udsat for konkurrence,« siger Börje Ekholm til det svenske nyhedsbureau, TT.

pix-Turister

Televerdenen er i venteposition

Ericsson har i længere tid været hårdt presset økonomisk, fordi telebranchen holder igen med investeringerne. Efterhånden har de fleste lande købt det 4G-mobiludstyr, som de skal bruge og enten har sat op eller er ved at gøre det. Det næste nye, nemlig det superhurtige 5G-supermobilnet, ligger mindst tre år ude i fremtiden, fordi de teknologiske standarder for 5G, som skal sikre, at udstyret virker overalt, stadig ikke er vedtaget i alle detaljer. Derfor har ingen lyst til at investere i det nu, mens leverandører som Ericsson er nødt til at bruge store penge på at være klar til tiden.

Ericsson har været igennem flere sparerunder, og i oktober 2016 blev Börje Ekholm indsat som ny koncernchef efter fyringen af forgængeren, Hans Vestberg. Börje Ekholm kom fra direktørposten i den svenske milliardærfamilie Wallenbergs investeringsselskab, Investor AB, som er den største aktionær i Ericsson og også ejer 40 procent af mobilselskabet »3« i Danmark og Sverige.

Börje Ekholm har lovet at fordoble overskudsgraden i Ericsson allerede næste år ved at skære ned og eventuelt sælge dele af Ericsson fra, som ikke tjener penge nok.

Ericsson kæmper mod finske Nokia, som efter opkøbet af fransk-amerikanske Alcatel-Lucent, nu igen er verdens næststørste leverandør af mobiludstyr og klarer sig godt, samt mod kinesiske Huawei, som er gået aggressivt ind på det europæiske telemarked.

pix-Vertu
For abonnenter LÆS MERE : Glimmermobilselskab falder sammen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen