Problemer med at gange i Excel 2007.
26. september 2007, 14:40 – opdateret 26. september 2007, 14:41
Microsofts nye udgave af regnearket Excel regner forkert.
Det har en række deltagere i nyhedsgruppen microsoft.public.excel fundet ud af.
Excel 2007, der kom i januar, får regnestykket 850 x 77,1 til 100.000 og ikke de 65.535, som det med en lommeregners (eller en kuglerammes) hjælp burde blive. Også ved andre regnestykker går det galt. 10,2 x 6.425 eller 40,8 x 1.606,25 burde tilsvarende give 65.535 - men Excel 2007 når frem til helt andre resultater.
Den tidligere udgave af Microsofts regneark, Excel 2003, regner derimod rigtigt.






























































