For en lille lukket skare præsenterede IT-kæmpen Microsoft i går deres smartphone, der skal fravriste overtaget på markedet fra Apples iPhone. Det kommer nok ikke til at ske hen over natten, indrømmer topchef Steve Ballmer.
30. juli 2010, 08:31
Wall Street-analytikere var i går samlet for at se Microsofts foreløbigt tophemmelige våben, der skal fravriste Apple deres overtag på smartphone-markedet.
Meget lidt er sluppet ud fra mødet, hvor Microsofts prototype på en smartphone blev præsenteret. Vi ved, at Samsung og LG bygger. Men derudover ved vi kun, hvad vi ved om andre smartphones: At den har en stor touchscreen, og at den kan køre forskellige programmer.
Læs også: Microsoft-chef mobber iPhonen
Vi ved ikke, hvornår den rammer butikkerne, eller hvordan den ser ud. Al fotografering var forbudt på mødet i går.
Tofrontskrig mod Apple
Præsentationen af prototypen er første skridt i en tofrontskrig mod Apple.
Fra den ene side vil man forsøge at gøre sig gældende på det smartphone-marked, som Apple og Google dominerer lige nu.
- Men man kan vist roligt sige, at vi har meget arbejde foran os, lød det fra Microsoft-topchef Steve Ballmer.
- Det kommer ikke til at ske hen over natten, supplerede han.
Læs også: Ballmer optrapper mobilkrigen
Fra den anden side skynder Microsoft sig med at få deres version af iPad’en hurtigt ud på markedet.
- Vi er nødt til at skubbe på over for vores hardware-partnere for at få produkterne shippet afsted. Det er vores største prioritet herinde, sagde Steve Ballmer, der tilføjede, at både deres iPhone- og iPad-dræber vil blive fulgt op af ”aggressiv” markedsføring.




































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten