Del : SMS
Berlingske Business

Microsoft køber Netscape

netscape_business

Den gamle konge af Internet er nu i konkurrentens hænder. Kun selve navnet har Microsoft ikke fået fingrene i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Symbolikken er til at tage og føle på, efter at den amerikanske softwaregigant Microsoft som led i en større handel har købt Netscape - datidens konge af Internet og den direkte årsag til Microsofts intense satsning på Internet Explorer.

Microsoft har købt flere end 800 patenter for omkring syv milliarder kroner af amerikanske AOL (America Online), som er en del af Time-Warner og blandt USAs største netudbydere. AOL er økonomisk presset og har derfor solgt ud af sin omfattende patentpulje.

Handelen omfatter også teknologien bag Netscape, som skabte gennembruddet for at kunne bruge Internet rent grafisk, og som nærved 90 procent af verdens internetbrugere anvendte i midten af 1990erne. Microsoft køber dog ikke selve navnet Netscape, som AOL stadig ejer.

Vendepunktet for den daværende konge af Internet kom, da IT-giganten Microsofts stifter, Bill Gates, erkendte, at han havde uret ved at mene, at Internet var et forbigående fænomen, som Microsoft ikke skulle interessere sig for. Da først det gik op for ham, at sådan blev det ikke, satte Microsoft massivt ind med sin Internet Explorer.

IT-giganten udnyttede lanceringen af Windows 95 til at lade Internet Explorer være en del af den pakke, man fik med af andre programmer, når man købte ny computer. Før Windows 95 havde styresystemet Windows været en overbygning på det gamle MS-DOS uden særligt indbydende, grafisk brugerflade.

Netscape holdt stand i lang tid, men Microsofts Windows slog mere og mere igennem og trak Internet Explorer med sig.

Urimeligt, sagde Netscape-udvikler Marc Andressen og de andre Netscape-folk, som byggede Netscape på den programkode, de havde udviklet til Mosaic, der var den første, egentlige netbrowser, udtænkt i 1992. Den første version af Netscape kom i 1994.

Slagsmålet mellem Netscape og Internet Explorer blev blodigt - og langvarigt. Det medførte klager til konkurrencemyndighederne over Microsofts monopolistiske optræden, men sagsbehandlingen var så langsommelig, at Netscape aldrig formåede at genvinde sit oprindelige publikum, da afgørelsen endelig faldt.

En anden grund til, at Internet Explorer fik fat i markedet, var, at Netscape fra version 4 i 1997 begyndte at kræve penge - 15 dollars - for at bruge programmet. Tidligere havde det været gratis. Og da Netscape igen gik gratisvejen, var løbet kørt.

Netscape som program blev aflivet for fem år siden, i 2007, men teknologien bag lever videre, heriblandt de patenter, som folkene bag tog på deres opfindelse. Version 9 af Netscape blev den sidste.

Ifølge nettjenesten ZDNet har Netscape blandt andet patent på krypteringsteknologien SSL, cookier og Javascript-programmeringssproget.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere