Del : SMS
Berlingske Business

Microsoft bygger tysk mur mod USAs spionage

13BUSSatya-Nadella.jpg
Microsofts topchef, Satya Nadella, præsenterede onsdag nyheden om koncernens samarbejde med Deutsche Telekom om sikre datacentre i Tyskland. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters

I et af de mest drastiske tiltag siden afsløringerne af den massive amerikanske spionage mod tele- og datatrafikken lægger den amerikanske softwaregigant følsomme kundedata i hænderne på tysk partner for at spærre for amerikansk adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afsløringerne af massiv amerikansk overvågning og spionage mod folks personlige data og oplysninger får nu den amerikanske softwaregigant Microsoft til som den første at give nogle af sine største europæiske kunder vished for, at deres data forbliver i Europa og ikke kan falde i amerikanske hænder.

Microsofts topchef, Satya Nadella, præsenterede personligt nyheden onsdag om, at Microsoft nu sammen med et af Europas største teleselskaber, Deutsche Telekom, om senest et år vil være klar til at bruge to nybyggede datacentre i Magdeburg og Frankfurt am Main, som Deutsche Telekoms T-Systems driver.

»Disse datacentre vil sikre, at kundernes data forbliver i Tyskland, og at et tysk selskab kontrollerer adgangen til data i overensstemmelse med tysk lov,« sagde Satya Nadella i Berlin.

Dermed skal amerikanske myndigheder, som ønsker adgang til tyske kundedata, arbejde sig gennem myndighederne i Tyskland, hvor reglerne om privatlivets fred er notorisk strenge. For T-Systems er et tysk selskab, hvorfor amerikanske myndigheder efter flere analytikeres mening vil være ude af stand til at tvinge Microsoft til at udlevere data.

Microsoft slås allerede i en amerikansk retssal mod krav om at udlevere data fra sit datacenter i Irland til brug i en retssag i USA. Det har Microsoft nægtet med henvisning til, at dataene beskyttes af europæisk lovgivning – en holdning, som Microsoft har fået bred opbakning til fra andre amerikanske teknologi­giganter.

AUSTRALIA MICROSOFT STORE OPENING

6. oktober kendte EU-Domstolen, EUs højeste, juridiske myndighed, den 15 år gamle dataoverførselsaftale mellem EU og USA, »Safe Harbour«, ugyldig, netop med henvisning til, at USA ikke er et datasikkert land, og at europæiske data, der overføres til servere i USA, ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod blandt andet efterretningstjenesten NSAs snagen. Omfanget af NSAs aktiviteter er blevet afsløret siden juni 2013 af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden, der stadig er i eksil i Moskva, og har medført en kæmpe opmærksomhed på privatlivets fred og ordentlig databeskyttelse.

Deutsche Telekom har i lyset af afsløringerne af den omfattende aflytning af tele- og datatrafik lagt sine systemer om for at holde mest mulig datatrafik inden for Tysklands grænser.

Microsoft rykker sine nettjenester Azure, Office 365 og Dynamics CRM Online over til de nye, tyske datacentre. De er målrettet organisationer og virksomheder med særligt følsomme oplysninger, heriblandt den offentlige administration og finans- og sundhedssektoren. Initiativet har allerede fået en opadvendt tommelfinger fra den tyske kæmpekoncern Siemens’ sundhedsafdeling. Microsofts egne ansatte vil ikke have adgang til dataene uden tilladelse fra T-Systems.

pix-Lumia 950

Microsoft og T-Systems er klar i andet halvår af 2016, og de nye tiltag vil også være tilgængelige for kunder i resten af EU samt i de fire EFTA-lande men ikke andre. Microsofts europæiske kunder vil skulle betale mere for at sikre deres data på denne måde. I forvejen har Microsoft udvidet sine eksisterende datacentre i Irland og Holland.

Analytikere hæfter sig ved, at Microsoft reelt overlader kontrollen med kundernes data til en konkurrent, men at det er en af konsekvenserne af den skærpede, europæiske opmærksomhed – en tendens, der kan brede sig til flere andre amerikanske teknologi­giganter.

»Jeg tror, at Microsoft er kommet til konklusionen, at man ikke kan undgå at blive set som et amerikansk selskab. Jeg finder dette mere beundringsværdigt end andre, som forsøger at flytte deres datacentre til Europa for at berolige kunderne, men hvor godt er det at have datacentre i disse lande, hvis man uden større problemer kan tilgå dem fra udlandet?« spørger analytiker Carsten Casper fra analysehuset Gartner, som følger teknologimarkerne tæt, ifølge Financial Times.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere