Del : SMS
Berlingske Business

Massivt tomrum venter efter banebrydende datadom

08BUSLedninger-Computerkabl.jpg
EU-Domstolens afgørelse om, at den gamle dataaftale mellem USA og Europa er ugyldig, lægger pres på Irlands datatilsyn, fordi mange elektronikgiganter har europæisk hovedkontor på den grønne ø på grund gunstige skattevilkår. Foto: Uffe Weng

Der er fortsat forbindelse til Facebook og andre nettjenester fra Europa, men ingen ved præcis, hvad der vil ske, efter at EU-Domstolen tirsdag trak tæppet væk under dataudvekslingen mellem Europa og USA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tomrum. Stort tomrum og dyb uvished. Måske i op imod et år mere.

Sådan er status oven på EU-Domstolens banebrydende afgørelse tirsdag af, at den 15 år gamle aftale mellem USA og EU om udveksling af data mellem Europa og store servere i USA er ugyldig, fordi europæiske data ikke er sikre i amerikanske hænder.

Bolden er nu spillet tilbage til det irske datatilsyn, som fører kontrol med en række af verdens største teknologigiganter, der alle har valgt den grønne ø som europæisk hovedsæde på grund af gunstigere erhvervsskatter. Datatilsynet med færre end 50 medarbejdere er nu under større pres end nogen sinde før, hvor dets direktør, Helen Dixon, sidder med den saks, som kan klippe kablerne over og afskære Facebook, Microsoft, Apple, Google, Amazon, IBM, Salesforce, Mastercard, Ericsson og omkring flere end 4.000 andre virksomheders datatrafik under Atlanterhavet.

Helen Dixon, som kun netop har siddet på posten i et år, skal nemlig nu – siger EU-Domstolen – tage reel stilling til den 28-årige østrigske jurastuderende Maximillian Schrems’ oprindelige klage over, at Facebook har sendt hans personlige data ud af Europa. Datatilsynet mente, at »Safe Harbour«-aftalen mellem EU og USA – forhindrede det i at behandle sagen. Behandlingen vil tage »mange måneder«, fordi der nu står så meget på spil, skriver irske aviser med henvisning til myndighedskilder i landet.

Ingen blank skærm – endnu

Enhver PC eller mobiltelefon, der er koblet på internettet, sender en lind strøm af usynlige data af sted. Alle disse data er underlagt EUs databeskyttelsesregler, som man stadig forhandler om at gøre ens i de 28 EU-lande. Alle har nemlig ret til privatlivets fred. EU-Domstolen slog fast, at dette ikke kan garanteres, hvis personlige data når amerikansk grund – og slet ikke ved, at virksomheder blot skal udfylde et skema på nettet og love, at de overholder EU-lovgivningen.

Men ingen skal – endnu da – frygte, at siden er blank, når man forsøger at logge ind på Facebook.

»EU-dommen får i første omgang ikke nogen direkte konsekvenser for almindelige danskere, der eksempelvis bruger Facebook eller andre amerikanske tjenester. Men det kan give udfordringer for en række helt almindelige virksomheder i Danmark, der bruger »Safe Harbour« som grundlag for overførsel af persondata til USA. Virksomhederne skal nu finde nye løsninger, eksempelvis hvis de skal sende data til deres amerikanske moderselskab i forbindelse med personaleadministration,« siger advokat Michael Hopp, partner i advokatfirmaet Plesner og ekspert i persondataret.

Mange af de store selskaber har allerede forberedt sig på alternativer, som dog også nu risikerer at komme under luppen. Ingen ved nemlig fortsat præcis, hvad der nu sker og hvornår. Men Europa er et tilstrækkeligt stort marked til, at ingen af giganterne kunne få den tanke at klippe kablerne hjemme fra USA. Facebook har alene i Dublin næsten 1.000 ansatte.

Parlament: Træk stikket nu

Europaparlamentet har siden Edward Snowdens afsløringer af efterretningstjenesten NSAs omfattende dataspionage verden over ført verbal krig mod EU-Kommissionen for at få strammet databeskyttelsen i Europa. Formanden for Europa-Parlamentets udvalg for borgernes rettigheder, Claude Moraes, kræver, at »Safe Harbour«-aftalen bliver suspenderet øjeblikkeligt.

»Kommissionen må straks fremlægge et nyt, komplet og stærkt regelsæt for overførsel af personlige data til USA, som følger kravene i EU-lovgivningen, som den står i Chartret for Grundlæggende Rettigheder og EUs databeskyttelsesregler og sikre vores borgere solide databeskyttelsesregler, som kan håndhæves, og effektiv, uafhængig kontrol,« siger han.

EU og USA har allerede forhandlet i to år om en opdateret dataudvekslingsaftale. En amerikansk myndighedskilde siger til den britiske finansavis Financial Times, at man er »meget tæt« på at nå en »meget stærk aftale«.

De 28 EU-landes datatilsyn mødes torsdag i Bruxelles for at drøfte EU-dommen. Datatilsynene kan forvente en flodbølge af klager som følge af dommen.

Det amerikanske handelskammer i Europa, AmCham EU, har truet med, at dommen kan koste EU 1,3 procent af brutto­nationalproduktet og 6,7 procent af serviceeksporten i tab. Andre mener, at amerikanerne selv er skyld i misèren.

»Erhvervslivet må forstå, at det nu betaler prisen, ikke for pindehuggeri i EU men for den amerikanske besættelse af teknologi, der trække vod og masseindsamler data, hvis sikkerhedsværdi er tvivlsom, og af de amerikanske lovgiveres fejlslagne forsøg på at sætte begrænsninger på sine efterretningstjenesters aktiviteter,« konkluderer lederskribenten i dagbladet Irish Times.

Flere datacentre i Europa

Dommen kan sætte yderligere skub i antallet af datacentre, som amerikanske giganter etablerer i Europa, så data lagres her. Alle de større teknologiselskaber har allerede etableret sig, og i 2017 åbner Apple sine første af slagsen i Viborg og Athenry i Irland.

Europæiske virksomheder forsøger også at lægge datastrømmene om i kølvandet på afsløringerne af NSAs dataspionage og den forestående ensretning af EUs egne data­beskyttelsesregler – et projekt, der snart har været fem år undervejs ... og fortsat er uden slutdato.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere