Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Massivt kundetab for Telia

pix-Telia-butik
Telia er det tredje af de fire store teleselskaber, som fremlægger resultatet for første halvår. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Danmarks tredjestørste mobilselskabs beslutning om at droppe taletidskort har kostet dyrt på kundesiden - ud over det almindelige tab. Heller ikke økonomien har fået det bedre.

Med et pennestrøg har Danmarks tredjestørste mobilselskab, Telia, mistet 96.000 mobilkunder på et enkelt kvartal, og samtidig tjener selskabet færre penge.

Telia er gået fra 1.578.000 til 1.482.000 mobilkunder som følge af, at selskabet ikke længere sælger taletidskort og derfor 30. april lukkede for, at de allerede solgte kunne bruges. Det har kostet 86.000 abonnenter, men oveni har endnu 10.000 »almindelige« mobilkunder sagt farvel. Dertil kommer et tab på 2.000 fastnetkunder til 96.000 og 3.000 bredbåndskunder til nu 123.000. Til gengæld har Telia vundet 5.000 nye TV-kunder til sit Telia TV og har nu 33.000, efter at TV-kundetallet stort set har ligget uændret omkring de 28.000 gennem flere år.

Kunderne bruger markant flere penge nu

Omsætningen er på et år steget fra 812 millioner svenske kroner (koncernen aflægger kun regnskab i svenske kroner) til nu 848 millioner svenske kroner i selve mobilforretningen, hvor den samlede omsætning for Telia i Danmark er vokset fra 1.419 millioner for et år siden til nu 1.443 millioner svenske kroner. Driftsresultatet (EBITDA) er faldet fra 155 til 142 millioner svenske kroner, hvilket også har betydet, at indtjeningsgraden ligger på blot 9,8 procent mod 10,9 procent for et år siden.

Til gengæld er det lykkedes for Telia at hæve kundernes gennemsnitlige månedsforbrug markant - fra 123 danske kroner i 2. kvartal sidste år til 131 kroner i april-juni i år. Det er en vigtig forudsætning for at kunne tjene penge på det pressede, danske mobilmarked og er sammen med afskibningen af de typisk ikke ret forbrugende taletidskortkunder.

»Vi leverer et tilfredsstillende regnskab, der langt hen ad vejen ser ud som ventet. Det er særligt positivt, at vi fortsat kan aflæse virkningen af vores strategiske fokus på værdi frem for volumen, både i forhold til at man som kunde får værdi ud af Telias produkter og i forhold til vores eget driftsresultat, hvor ARPU (det gennemsnitlige månedsforbrug pr. kunde, red.) fortsat er stigende,« siger Telias administrerende direktør, Morten Bentzen, der har stået i spidsen for Telia siden oktober 2015, i en kommentar til regnskabet.

pix-Turister

Bedre service skal holde på kunderne

Han satser derfor på, at et større fokus på Telias kernekunder vil gøre dem mere loyale og øge lysten til at bruge flere af Telias tjenester med bedre indtjening til følge.

»Det bekræfter os i, at vi er på rette vej, når vi satser på den gode kundeoplevelse, der sikrer loyale kunder. Derfor har vi netop lanceret to nye tiltag. Dels et helt nyt selvbetjeningsunivers, Mit Telia, der gør det let og overskueligt at vælge mellem Telias mange forskellige, digitale tjenester. Dels har vi 1. juni åbnet et helt nyt callcenter i Ringsted, der skal øge vores kundeservice,« siger teletopchefen.

Telia har samtidig for nylig lagt markedsføringsfunktionerne for Telia Erhverv, Telia Privat og lavprismobilselskabet CallMe, som Telia også ejer, sammen.

Både Telenor og »3« hentede kunder

Svensk-finske Telia er det tredje af de fire store selskaber, som fremlægger sine resultater. Telenor vandt i april-juni 11.000 nye mobilkunder og næsten fordoblede sit driftsresultat men tabte samtidig 3.000 fastnet- og 5.000 bredbåndskunder. »3« forbedrede også sin økonomi og hentede samtidig 37.000 nye mobilkunder.

TDC præsenterer først sit regnskab 10. august.

Telia har været i Danmark siden 1995 og har siden 2014 drevet fælles mobilnet i Danmark sammen med sin norske konkurrent, Telenor. De to havde planer om at slå sig helt sammen, men det blev forpurret af EU-Kommissionen, og nu konkurrerer de videre mod hinanden..

Den svenske stat er med en ejerandel på 37,3 procent hovedaktionær i Telia-koncernen, der hører til blandt verdens største mobilselskaber men er ved at sælge fra i Eurasien for at koncentrere sig om Norden og Baltikum.

Telia har 1.074 ansatte i Danmark, næsten fuldstændigt det samme for et år siden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen