Del : SMS

Mangel på IT-folk koster udvikling og ordrer

IT programmør
Det er nu så svært at skaffe IT-folk med de rigtige kundskaber i Danmark, at 43 procent af alene de danske IT-virksomheder har måttet udskyde deres videreudvikling. Foto: Iris. Foto:

Danske IT-virksomheder må udskyde udvikling og sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe folk nok. Det er virkeligt slemt i øjeblikket, siger direktør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nu så svært at skaffe IT-folk med de rigtige kundskaber i Danmark, at 43 procent af alene de danske IT-virksomheder har måttet udskyde deres videreudvikling. 19 procent har måttet opgive at gå ind på nye markeder, fordi mandskabet manglede, og 19 procent har måttet sige nej til ordrer og opgaver.

Det viser et rundspørge blandt over 160 IT-virksomheder, som brancheorganisationen IT-Branchen, der har 350 medlemmer, har gennemført.

Næsten hver tredje – 29 procent – har inden for det seneste år haft ledige IT-stillinger, som man måtte opgive at besætte.

pix-Hjælp

Virksomhederne må give fortabt, fordi det er umuligt at finde folk, der kan, hvad der skal til for at løse de stadigt flere specialopgaver.

»Det er blevet et samfundsproblem. Alle traditionelle og nye virksomheder bygger i dag på en form for teknologisk udvikling eller har behov for IT, så selv om der nok er kommet flere folk til de seneste ti år, er der blevet brug for endnu flere,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen.

Man lærer ikke nok om IT

»Men IT-kompetencerne er ikke tilsvarende kommet ind på handelsuddannelserne eller de andre videregående uddannelser. Man lærer ikke om IT, når man har processer, økonomi m.m. Det tager simpelt hen for lang tid at lave uddannelserne om i forhold til udviklingen, og især den teknologiske udvikling er bare accelereret. Danmark har ikke spændende ting, som i sig selv skaber værdi. Vi har kun folk i virksomhederne, som skal innovere og lave nye produkter. Derfor rammer mangelen på arbejdskraft produktiviteten og væksten,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Caroline Erup Widriksen er en af dem, der kender problemet alt for godt. Hun er administrerende direktør for virksomheden aPureBase, som leverer IT-løsninger til medicinalbranchen.

»Det er virkeligt slemt i øjeblikket. Vi er en mellemstor virksomhed, der vokser og gerne vil vokse, men helt konkret har vi haft leveranceproblemer, fordi vi ikke har kunnet få de folk, som vi gerne ville have. I øjeblikket er vi jo nærmest bange for at tage ordrer ind, fordi vi ikke har ressourcerne til at levere dem, og det er også en kæmpe belastning for medarbejderne, som skal udfylde hullerne,« forklarer hun.

13busbirgittehass.jpg

»Det er et lotteri«

Hun mangler lige nu to-tre medarbejdere med dyb forstand på databaser og har annonceret, sat rekrutteringsbureau på, hængt opslag op på universiteterne m.m.

»Vi fandt faktisk en studerende, men det er ingen ideel løsning for hverken samfundet eller virksomheden med deltidsmedarbejdere, som ikke har erfaringen. Det kræver ekstra ressourcer at lære dem op. Men kompetencen er der – de er dygtige! Men det er et lotteri, og det er dybt frustrerende,« siger Caroline Erup Widriksen, som ikke kan se, hvor folk skulle komme fra.

Hun har brugt aPureBases tyske partner til at udføre flere opgaver, altså udliciteret dem for at få dem løst.

»Det er jo det arbejde, som vi gerne selv ville gøre – og vi er så oven i købet heldige at have en tysk partner. En stor opgradering af en database har vi også lagt dér. Markedet er støvsuget, og de lønninger, som de store betaler, kan vi ikke hamle op med. Men der er ingen tvivl om, at vi var vokset på en anden måde, hvis vi ikke stod med dette problem,« siger hun.

20BUSUS-ENTREPRENEURS--DEVE.jpg

41 procent af de adspurgte virksomheder i IT-Branchens analyse måtte tilsvarende udlicitere opgaver for at få dem løst.

Faktisk bliver der uddannet flere IT-specialister i Danmark. I 2013 leverede danske uddannelsesinstitutioner 39 procent flere end i 2010, men behovet vokser hele tiden.

I 2020 vil der ifølge EU-Kommissionen mangle over 800.000 medarbejdere inden for det digitale område, altså IT og teknologi. Heraf vil Danmark mangle 6.000, hvis der ikke uddannes flere IT-kandidater.

»Manglen på specialister er et massivt problem overalt i Europa. Der er et stort behov for, at vi uddanner flere IT-specialister fra universiteterne i hele Europa. Og problemet stopper ikke, for den digitalisering, som vi er i gang med overalt i samfundet, betyder, at behovet kommer til at vokse kraftigt,« siger Adam Lebech, direktør i Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digital.

25BUSPix-Lisa-Herold-Ferbin.jpg

Han opfordrer derfor den nye uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs (V), til at sikre, at der uddannes flere IT-specialister i Danmark, blandt andet ved at få flere ind på universiteternes IT- og elektronikstudier.

»IT bør også få en langt mere fremtrædende plads i gymnasiet, ligesom det vil være naturligt, at eleverne i folkeskolen får gode og lærerige oplevelser med programmering,« siger Adam Lebech.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere