Del : SMS
Berlingske Business

Mangel på hænder tvinger IT-opgaver til udlandet

06BUSMorten-Ebbesen#2.jpg
Som en konsekvens af den konstante mangel på kompetente medarbejdere i Danmark har Site­improves direktør og stifter, Morten Ebbesen, besluttet at oprette en udviklingsafdeling i tilknytnin­g til virksomhedens kontor i Minneapolis i USA, hvor Site­improve har 100 medarbejdere. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Danske IT-virksomheder kunne lige nu godt ansætte 3.000 flere folk – hvis de ellers fandtes. Men ingen herhjemme har den viden, som efterlyses, så nu placeres de mest nødvendige opgaver i udlandet for overhovedet at blive løst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Manglen på højtuddannede IT-medarbejdere er nu så stor, at danske IT-virksomheder enten skrinlægger opgaver, som de ikke kan få løst, eller begynder at etablere mere eller mindre midlertidige afdelinger i udlandet for alligevel at kunne levere varen.

Lige nu mangler alene IT-branchen 3.000 medarbejdere, og 27 procent af de danske IT-virksomheder oplevede sidste år at måtte opgive at besætte en stilling, fordi ingen har de kompetencer, som efterspørges, viser tal fra de danske IT-virksomheders branchefore­ning, IT-Branchen. Forventningen er, at der vil mangle 8.000 hoveder til ledige stillinger i 2020.

»Problemet er akut, stort og ser ud til at række langt ind i fremtiden. Heldigvis er det et symptom på, at IT-branchen har det rigtigt godt, og dermed at samfundet udvikler sig. Men vi vil sakke fuldstændigt bagud, hvis vi ikke evner at gøre noget ved problemet,« siger direktør Birgitte Hass fra IT-Branchen.

Bang & Olufsen opnåede et resultat før skat på minus 118 mill

Fra brødløs eksamen til fast arbejde

Det er folk med de lidt »hårdere« og længere IT-uddannelser som softwareingeniører, softwarearkitekter og eksperter i »big data«, der især er mangel på, fordi de både kan IT-faget og gennem deres akademiske uddannelse har forretningsforståelse. Selv med en hurtig indsats vil det tage mange år at uddanne nye og flere folk.

»Derfor er vi nødt til i mellemtiden at gøre det lettere at få kompetent, udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Den kan komme hvor som helst fra i verden. Vi er i global konkurrence, for de samme mennesker efterspørges alle steder. Men Danmark har meget at byde på som et trygt og velfungerende samfund. Vi ser naturligvis også på, om der i strømmen af mennesker, som lige nu kommer hertil, er de kompetencer, som vi står og mangler. Og endelig er der den indlysende mulighed at efteruddanne folk med gode kompetencer, altså dem, der allerede har en højere uddannelse eller forretningsforståelse for området og kan lægge IT ovenpå. Men det kræver nogle års uddannelse at få solide og dybe kompetencer. Det klarer man ikke på en aftenskole tre timer om ugen,« understreger Birgitte Hass.

af

Morten Thiessen, som er formand for Ingeniørforeningens fagforeningsdel Ansattes Råd, ser kun problemet vokse og vokse.

»Prognosen siger, at der vil mangle et femcifret antal folk i 2025 – en kombination af IT-scient’er og ingeniører. Det er jo ikke et spørgsmål om, at der står 10.000 job ledige. Stillingerne bliver bare ikke oprettet, hvis der ikke er folk til dem. Vi kan ikke tælle de spildte muligheder, men virksomhederne er pragmatiske og annoncerer jo ikke efter folk, som de godt ved, de ikke kan få. De udnytter enten de eksisterende ressourcer bedre eller opretter for eksempel et kontor i Spanien. Men det ville da være bedre, hvis det var unge danskere, der vekslede en brødløs eksamen til noget med mere kød på,« siger Morten Thiessen.

Nødt til at udvide i USA

Hos den danske IT-virksomhed Site­improve, som lever af at bistå med at gøre netsteder mere velfungerende, har stifter og direktør Morten Ebbesen måttet tage konsekvensen af den konstante mangel på folk.

»Vi har besluttet at oprette en udviklingsafdeling på vores største kontor i Minneapolis i USA, hvor vi har 100 mand ansat. Vores vækst må ikke afhænge af, hvad vi kan i København. Vi har besluttet ikke at ud­licitere til andre lande men holde det i vores eget datterselskab, bare i USA, hvor vi nu har ansat en rekrutteringshjælp, der skal oprette et udviklingsteam på ti mand i begyndelsen. Det vil give os den fleksibilitet, at vi kan placere nye projekter, alt efter hvor efterspørgslen er. Ellers ville vi være for sårbare og ikke kunne levere på udviklingssiden,« forklarer Morten Ebbesen.

26BUSPix-Christian-Holm-bre.jpg

Han efterlyser især dygtige software­ingeniører fra IT-Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU) eller dataloger med en længerevarende uddannelse, altså kandidatgrad.

»Vi tager alle slags ind; unge og mere erfarne – det er ikke så afgørende. Vi skoler dem selv, men de skal komme med en viden. Problemet har stået på siden februar, da vi besluttede, at der skulle ske meget mere på udviklingssiden. Siden marts har vi i Danmark ansat ti flere til udvikling, så det kan godt lade sig gøre – der er bare ikke nok. Og dem, vi er interesseret i, er der også mange andre, som har rigtigt stor interesse for. Der er god konkurrence mellem de rigtigt mange vækstvirksomheder, der som os selv har base i København,« siger Morten Ebbesen.

Siteimprove flytter nu fra 1.000 kvadratmeter lokaler til 6.500 kvadratmeter, for siden nytår er medarbejderskaren vokset med 140 mand til nu 260. Morten Ebbesen har desuden besluttet, at jobannoncerne nu bliver på engelsk, så man når bredere ud.

Tag fat i gymnasiet

»Der er jo et marked. Og hvis vi ikke tager det, tager andre det. Det får os ikke til at drosle ned i København eller opgive Danmark, men vi vil ikke stå i en situation, hvor vi er afhængige af, hvad vi er i stand til at tiltrække af arbejdskraft i Danmark. Men man skal være kreativ og bruge mange kræfter på at gøre sig lækker. Vi skal have flere unge gjort interesseret i uddannelsen, men det er et langvarigt projekt. Måske skal der udføres mere lobbyarbejde i gymnasierne for at få folk til at søge ind på disse uddannelser,« mener han.

ISRAEL-SOCIETY/

Også Birgitte Hass fra IT-Branchen havde gerne set, at almene, digitale færdigheder blev en obligatorisk del af gymnasiet. Desuden skal IT-branchen blive meget bedre til at sælge uddannelserne som spændende og attraktive.

»Heldigvis kommer der flere og flere egnede kandidater ud fra universiteterne, som vi er begyndt at indgå partnerskaber med for at hjælpe hinanden og dermed de unge, men jeg havde gerne set, at man nogle steder satte adgangskravene lidt ned, så flere kunne komme ind,« siger hun.

I Ingeniørforeningen mener Morten Thiessen, at indsatsen skal begynde endnu tidligere.

»Man kan begynde med at tage matematik, fysik og kemi alvorligt i folkeskolen og gøre det interessant og meningsfyldt. Hvis man er så heldig at ramme den gudsbenådede fortæller af en lærer, der kan det med formidling, vil selv drypstenshuler komme til at se interessante ud. Folkeskolen skal være meget mere opmærksom på, at der også skal naturvidenskab til for at skabe den hele borger,« siger han.

Kæmper med nørdet image

Han mener, ligesom IT-Branchen, at manglen på arbejdskraft ikke er blevet bedre.

»Det rangerer stadig på niveauet »Ærgerligt«, ikke »Katastrofalt«. Vi skal ikke klage over optaget på de videregående uddannelser. Aldrig er så mange blevet optaget eller færdige med en naturvidenskablig uddannelse. Men vi vidste allerede for fem år siden, at vi ville stå med et problem. Flere bliver ingeniører eller scient’er, men behovet vokser mindst lige så hurtigt, så gabet udvider sig, og det er jobs, der er både spændende og giver beskæftelse. Vi døjer nok stadig lidt med et støvet og nørdet image. Den slags miljøer er der, men det er blevet noget bredere og har ikke længere den ramme fims af kantine, der har været lukket alt for længe. Det er blevet væsentligt sjovere at gå på universitetet, end da jeg gjorde det,« konstaterer Morten Thiessen.

til BNY business f Sten Løck

Han ser problemet med at skaffe folk brede sig.

»Først var IT-folk og anlægsfolk et problem. Nu meldes der udsolgt på alle de store ingeniørlinjer: Bygningsingeniører, maskiningeniører og elektro-/svagstrømsingeniører. De, der har svært ved at få job, er typisk dem på linjebetegnelser, som markedet ikke har vænnet sig til, og dem, der ikke er højt nok uddannet. Nu er der lige over 1.500 ledige. Det er på vej nedad, og cirka halvdelen er dimittender, hvor 90 procent kommer i job inden for det første år,« tilføjer Morten Thiessen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere