Del : SMS
Berlingske Business

Manden bag din iPhone hedder ikke Steve Jobs

Apple
Terry Gou, stifter og formand for Taiwans Foxconn Technology var i februar på besøg i Sharps hovedkvarter i Osaka i Japan. Foto: Reuters/Kyodo

Han har over en million ansatte og producerer over 40 pct. af al forbrugerelektronik. Men Terry Gous drøm om at overtage TV-producenten Sharp kan blive hans største udfordring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er om Terry Gou sagt, at Apple ikke havde været Apple uden ham. At han er manden bag Steve Jobs.

Med Taiwan-selskabet Foxconn har han leveret de produktionsmuskler, som har bragt iPhone og iPad fra tegnebordet og ud i hænderne på millioner af forbrugere.

Det gælder også mobiltelefoner fra Nokia, Motorola og BlackBerry, spilkonsoller fra Nintendo, Sony og Microsoft og computere fra Dell og Hewlett-Packard.

Foxconn er verdens største kontraktproducent af elektronik og har som Kinas største eksportør spillet en rolle i fremmarchen som produktionsland også af mere avancerede varer. Med over en million ansatte er Foxconn også Kinas største private arbejdsgiver.

For Terry Gou, den taiwanesiske grundlægger og formand, er en mand, for hvem intet tilsyneladende er umuligt – heller ikke at tilfredsstille selv notorisk krævende kunder som Apples Steve Jobs.

pix-Sharp

Gou er nået langt, siden han i 1974 lånte 7.500 dollar af sin svigermor, hyrede ti arbejdere og startede en fabrik, som lavede plastikknapper til fjernsyn. Han var blot 24 år, men havde arbejdet på fabrikker og i shippingbranchen og anede, hvor Kina og verdenshandelen bevægede sig hen.

Ifølge legenden lærte han sig selv engelsk og turede USA tyndt i en lejebil for at hive kunder hjem. Han overnattede på bagsædet med en spareiver, som stadig præger hans forretning. Ikke for ingenting er han barn af fattige forældre.

Den hemmelighedsfulde Gou

I dag er Apple hans største kunde med godt halvdelen af omsætningen. Men det gør også Foxconn sårbar og er en del af årsagen til, at Terry Gou i fem år har søgt at overtage den skrantende japanske TV-producent Sharp. En handel til 5,6 mia. dollar hænger lige nu i det uvisse. Men lykkes den, får Foxconn skærmteknologi, som kan give større pondus til at forhandle med storkunder som Apple.

pix-Apple

Det kan betyde nok så meget for en kontraktproducent med små avancer; selv om Terry Gou kontrollerer hele processen fra køb af råvarer til det færdige produkt. En moderne Henry Ford er han kaldt.

Alt styres med jerndisciplin og en hemmelighedsfuldhed, som kunderne nok sætter pris på, men som også har udløst kritik af forholdene på Foxconns fabrikker. Det gælder især Longhua i Shenzhen, et kompleks med omkring 150.000 arbejdere, som Wall Street Journal har omtalt som »Terry Gous forbudte by«.

APPLE-RESULTS-PREVIEW

»En leder må vise mod til at være diktator for det fælles bedste,« lyder et eksempel på den ledelsesfilosofi, som Terry Gou indprenter sine ansatte. I et interview i 2007 omtalte han den mongolske hærleder og hersker Djengis Khan som sit store forbillede. Men helst var han omtalen foruden.

»Jeg hader, at jeg er blevet berømt. Vi er blevet så store, at vi ikke kan skjule os længere.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere