7. december 2009, 08:40

Pas på erhvervsmænd, der virker meget generøse. Pas især på, hvis din bankkonto bugner, eller du er først med det nye. Pas på, hvis du stadig har et forkromet navn, selv om fremtiden reelt set ligger bag dig. Pas på, hvis du præsenteres for en fin investeringsmulighed helt på forkant med udviklingen – eller lovgivningen.

Med andre ord. Pas på, hvis du ikke vil være til fals for kloge mænd, man taber penge på, mens de selv ufortrødent kan fortsætte på 1. klasse. Pas på de kulørte erhvervsmænd, der altid har øje for, hvor næste store gevinstmulighed ligger.

Men var det bare så let. Historien viser jo, at der jo også kan tabes stort på mænd med et solidt blåstribet image på råd fra den pæne bankrådgiver, advokaten, analytikeren og mange andre.
Også derfor er erhvervsjournalistik et afsindigt spændende arbejdsområde, hvor man aldrig ophører med at blive klogere på den menneskelige natur. Sært nok er det ikke et område, som har særlig høj status hos vordende journalister. Det har arbejdet som TV-studievært derimod.
De unge kan også konstatere, at langt de fleste forsider, overskrifter og fine kollegiale priser udløses af sager, der hører det offentlige – og det politiske niveau - til.

Overgår fiktion i spænding

Erhvervshistorier kan ellers overgå selv fiktionen i spænding, hvilket blandt andet ses reflekteret i et stigende antal bøger med udgangspunkt i virkelige hændelser. Den seneste er Milliardærklubben skrevet af den erfarne erhvervsjournalist Birgitte Erhardtsen.

Bogen, der udkom i sidste uge, handler om en gruppe »kulørte« erhvervsfolk. Om den gavmilde, festlige og benhårde kerne af finansmænd, Ole Abildgaard, Aldo Petersen og Peter Forchammer, senest involveret i firmaer som Eurotrust, Greentech og Capinordic. Om den smarte yngre tilløber, Mark Szigethy, og hans scoop for klubben, nemlig rigmanden Erik Damgaard, der kunne gå på vandet efter milliardindtægten på salget af Navision til Microsoft i 2002.

I dag sidder Damgaard slemt plukket – nærmest under administration af sin bror – efter at have leget med de dygtige store drenge.

Andre aktionærer sidder også forpjusket tilbage og undrer sig over, hvad der ramte dem, men det er langtfra første gang, at den hårde kerne har efterladt ladninger af lig i grøften. Alligevel kan to af dem, Aldo Petersen og Ole Abildgaard, den dag i dag stadig leve videre på 1. klasse.
Den tredje, Peter Forchhammer, blev i sidste uge erklæret personligt konkurs. Han »dummede« sig ved flittigst at poste penge ind i reelt iværksætteri og ved ikke at sælge sine aktier i de fælles selskaber i tide – i modsætning til vennerne.

Generøse og gavmilde

Stein Bagger, der – måske midlertidigt – har udskiftet luksustilværelsen med en celle, var også kendt som gavmild. Rigmanden Peter Sølbeck, der gladeligt tog imod den famøse Dubai-luksusweekend, har siden måttet nedskrive formuen med et anseeligt beløb.
Erhvervsmanden med det guldrandede image, Asger Jensby, fik Sølbeck overbevist om mulighederne i sit investeringsselskab JMI. Sølbeck blev siden selv så beruset af Baggers fremtidsvisioner, at han købte sig ind direkte i IT Factory.

Medierne har været ude med bundtrawlet efter den spektakulære konkurs, og med op af dybet kom artige ting om Jensby selv, ligesom banker, advokater og revisorer garanteret gerne havde været det effektive fiskeri foruden, men lærerigt blev det for alle.

Tag nettet til hjælp

Mon ikke det allerbedste råd til dem, der investerer i børsnoterede selskaber, investeringsselskaber eller andet, er det gode gamle, nemlig at tage et godt kig i forhistorien. Hvordan har bundlinjeresultatet været i de firmaer, som de charmerende, generøse mænd har stået for over tid – i dem, som erhvervsmanden med det blåstribede image stod for?

En af nettets nye tjenester, biq.dk, udgør her en stor hjælp, idet man hurtigt kan få et samlet økonomisk, historisk overblik, om end det ikke udgør en garanti mod kreativ regnskabsføring. Tjek derfor også mod nøgletal for tilsvarende virksomheder.

Vigtigt er desuden at holde øje med frontpersonerne. Scorer de atypisk stort personligt ved en børsnotering, kan man roligt være nervøs. Ligeså når de sælger egne firmaer ind i selskabet, samt hvis de sælger stort ud, uden at foretage andre store investeringer. Tjek strømmen af pressemeddelelser og tag et kig i pressearkiverne for eksempel via tjenesten infomedia.com. Holdt løfterne? Er der et mønster i overdrivelserne? Blev der flashet for meget med kendte navne? `
Èn ting mere kan man dog lægge sig på sinde. Nogle af de mænd, man taber penge på, er de selv samme, som man kan score stort på, når markedet har feber.