Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Luften siver ud af Wii

Nintendo kan ikke sælge som før. Overskuddet blev halveret, og Sonys Playstation 3 har overtaget førerpositionen.

Der er mere wuh end Wii over Nintendos pengekasse i eftersommeren. Overskuddet i den japanske spillegigant faldt med hele 52 procent i juli-september.

Nintendo er som de øvrige producenter af såkaldte spillekonsoller hårdt presset af den økonomiske krise. Dels køber folk mindre, dels er den japanske yen steget, hvilket gør det sværere at sælge i udlandet.

Slået af Sony

Salget af Nintendos produkter, som ud over Wii tæller de håndholdte Nintendo DS, er blevet hårdt ramt af konkurrenten Sonys forstærkede salg og af Apples mobiltelefon iPhone, der er blevet populær at spille spil på. Samtidig presser IT-giganten Microsoft på med sin Xbox 360.

Nintendo har derfor måttet nedjustere forventningerne til 2009 efter et overskud på 64 milliarder yen (3,5 milliarder kroner) i juli-september mod 133 milliarder yen for et år siden, inden finanskrisen satte ind. De seneste år har ellers været fremgang på fremgang, men i september slog Sonys Playstation 3 Nintendos Wii af pinden som bedst sælgende spillemaskine i USA - for første gang, siden den kom frem.

 




Markedet lige nu