Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ljungman betalte ure og smykker til Bagger

Stein Bagger svenske makker Mikael Ljungman har betalt et ur til Bagger for 918.000, påstår anklager Per Justesen.

Det var en veloplagt og aggressiv anklager, der onsdag morgen gik i kødet på den bedrageritiltalte svensker Mikael Ljungman.

Ljungman tog plads på anklagebænken iført en rød sweater, blå cowboybukser og sorte kondisko samt et venligt og imødekommende smil.

Smilet blev dog hurtigt en anelse anstregnt, da anklager Per Justesen fremlagde dokumentation for, at Ljungmans firma Dragon Phoenix havde overført store beløb til en københavnsk ur-forhandler og en smykkebutik.

Per Justesen påpegede, at et ur til 918.000 kroner fra ur-butikken Klarlund var havnet på håndledet af Stein Bagger, mens det kostbare smykke kaldet Chambala til 418.000 var havnet rundt om halsen på Baggers hustru Anette Uttenthal.

Ljungman afviste dog alle anklager om, at han havde betalt for smykker og ure til Bagger.

"Vi kunne få en rabat hos Klarlund gennem Bagger. Vi købte ure til vores forretningsforbindelser i Asien," forklarede Ljungman, der dog afviste at navngive disse forretningsforbindelser.

"Og jeg har hverken købt smykker til Steins hustru eller min egen hustru," forklarede Ljungman.

Følg live med i retssagen her på Business.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu