Kvinderne dominerer Facebook

Danske kvinder bruger dobbelt så meget tid i sociale medier som Facebook end mænd - og er bedre til at bruge medierne til at netværke, mens mændende henter information.

De Facebook’er derudad med statusopdateringer, opdyrkning af netværk og nye kontakter. Kvinderne bruger de sociale medier langt mere til sociale aktiviteter end mænd, som i højere grad er interesseret i at hente informationer. Kvinderne bruger da også dobbelt så meget tid på Facebook som mænd.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse lavet af The Jon Lund Consultancy, som er en analyse- og rådgivningsvirksomhed stiftet af Jon Lund, den tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).

- De nye sociale netværk, der i forskellige former tager verden med storm for øjeblikket, er som skabt til kvinder. Og det udnytter de. De statusopdaterer og netværker efter alle kunstens regler, mens mændene går langt mere halvhjertet ind i spillet, lyder det fra Jon Lund i en meddelelse.

Læs også: Netværket kan koste firmaet livet

13 mio. timer

Ifølge rapporten ’Women socialize, men gather information: The new genderized Internet’ er Facebook for begge køn det største sociale netværkssite i Danmark.

I august måned brugte 1,3 millioner danske kvinder mere end 13 millioner timer på Facebook alene, mens 1,1 millioner danske mænd over 15 år brugt næsten seks millioner timer på Facebook.

Billedet er ifølge rapporten det samme i andre sociale netværk på nettet. Kvindernes tidsforbrug er ligeledes dominerende på sites som Twitter, Arto, Dkbn og Winx-club, mens mændene dog bruger mest tid på Bazoom.

Ifølge rapporten bruger mændene omkring 8,1 millioner timer på nyhedssites, mens kvinder kun bruger knap 3,9 million timer.

Læs rapporten på Jon Lunds hjemmeside

- asa

Læs også:

Sådan tjener du penge på Facebook

 



Markedet lige nu