8. oktober 2007, 03:00

Højt begavede unge amerikanske kvinder strømmer til faget Forensic Science, som især har fokus på opklaring af mord og ulykker. Kvinderne vil have stanken af råddent kød i næsen. De vil analysere indhold i mavesæk og afskrab under fingernegle. De vil koble fibre til gulvtæpper og kjolepletter til sperm.

De vil være den kloge, der finder de endegyldige beviser. Den, som de andre er helt afhængig af.

Søgningen til Forensic Science, der blandt andet dækker retsmedicin, udgør endnu et klokkeklart bevis for den indflydelse, som rollemodeller på TV og film har, når unge sjæle præges. Og nu vil unge kvinder altså hellere i lag med lig end med computere.

Udviklingen hørte jeg om på konferencen »Women in Technology«, der fandt sted i september på Massachusetts Institute of Technology ved Boston. Formålet var at få belyst, hvorfor kvinder ikke længere gider IT, og hvad de går glip af, ligesom der var fokus på, hvilken arbejdspladskultur, der måske kan friste kvinder til at vende tilbage.

Kvinde-exodus
Der har været en sand kvinde-exodus fra både IT-studier og IT-arbejdspladser over de seneste 15 år i USA.

»Ingen går længere efter en master i datalogi. Nu søger søger de mod retsmedicin, takket være serier som CSI (Crime Scene Investigation, red.),« lød det galgenhumoristisk fra en kvinde, der selv har en bemærkelsesværdig IT-karriere i ryggen. Det er den selvpensionerede, kønne 45-årige Nora Denzel, der var topdirektør hos Hewlett-Packard med ansvar for en milliardomsætning.

Interessen er i øvrigt noteret også af den nordamerikanske organisation, »The Coalition of Women’s Colleges,« der allerede har anmodet sine medlemmer om få gode uddannelses- tilbud på plads.

Den 56-årige matematiker og ph.d. Maria Klawe fortalte på konferencen, at hun flere gange har forsøgt at få TV-netværkene til at udvide spektret af kvinderoller.

»Svaret lyder, at der er intet marked for serier med kvinder som IT-eksperter i hovedroller. Ingen tror, at dem, der arbejder med computere, kan have et interessant liv,« sagde Maria Klawe, der står i spidsen for et college med fokus på »nørdede« fag.

Get a life
TV-billedet? Jo, man ser den bebrillede nørd blev som en mide foran PCen, ledsaget af en tom pizzaæske og en cola. Get a life! Hvorfor være nørd, når man har set alle de glamorøse, sexede advokater i Ally McBeals, alle lægemiraklerne og kærtegnene hos Grey’s Anatomy, og den kønne, blonde »forensic’er« hos CIS.

Hvorfor være nørd, når man kan være forfatter, skuespiller, modedesigner, psykolog eller stjerne for en aften og vild med dans?

På de rene datalogistudier er kvindeandelen på fem procent med pil nedefter. De klassiske mandsdominerede ingeniørfag har heller ikke en succes hos kvinder. På begge felter konstruerer man så nye light-versioner suppleret med fagområder, som har kvindeappeal, såsom design og sundhed, og de trækker heldigvis.

De kvinder, jeg mødte på Women in Technology, havde dog spændende karrierer med udgangspunkt i de helt tunge discipliner. De var ikke i tvivl om, at et stærkt teknologisk fundament, kan give en kvinde ekstra mange muligheder – og ikke blot, fordi toppen af de myter, der devaluerer kvinders intelligens, skæres af.

Det er desuden en konstant en skrigende mangel på IT-eksperter.

Kinas kvinder
Kvinder i Asien har forstået det. På konferencen hørte jeg, at i Kina udgør kvinder 59 procent af de studerende på teknologiområdet, i Japan 66 procent og i Sydkorea 46 procent. Disse kvinder har så også nogle kønsrollemønstre, der for alvor er værd at gøre op med.

Vi kan så flytte endnu mere at det teknologiske videnarbejde østover, mens vi på hjemmebane forhåbentligt excellerer på service, innovation og design.

En alvorlig recession med store tab af job, kan måske gøre en forskel for de danske kvinders valg. Teknologien bliver jo i høj grad, hvad der skal få Danmark ud af de trængte tider igen. Jeg selv håber dog på, at vi får en TV-serie baseret på svenskeren Stieg Larssons bestseller-krimitriologi, der indledtes med »Mænd, der hader kvinder«.

Lisbeth Salander er en af de to gennemgående »helte«. En sand nørd, der godt nok også er sær og indelukket, og alt andet end en sexet blondine. Men når hun sætter sig til tastaturet bliver hun – som retsmedicineren – den klogeste.

Salander bruger ulovlige metoder til at finde beviser frem i databaser og på andres menneskers PC’er, men det gør krimihelte jo. Og her involveres man i et sporingsarbejde, der også fortæller en del om, hvor spændende teknologiens verden kan være.

Det må have været en meget researchtung opgave for forfatteren. Stoffet er svært at sætte sig ind i, og ikke mindst svært at formidle.

Måske er det en af årsagerne til, at »ingen tror, at dem, der arbejder med computere, kan have et interessant liv«. Et resultat af for mental dovenskab hos TV-seriers forfattere?

Læs mere om IT og kommenter gerne på Dorte Tofts blog.