Det ser ud til, at al data er forsvundet, efter webhotellet Needhost er gået konkurs. Kunderne er rasende.
25. december 2008, 11:11 – opdateret 25. december 2008, 11:17
Ledelsen i Needhost er som sunket i jorden. Tilbage står omkring 2.000 kunder, hvis hjemmesidedata er ser ud til at være permanent slettet. Det skriver Computerworld.
Det er situationen efter Needhost gik konkurs uden at få taget backup af kundernes data. Og det har skabt rasende kunder.
En af dem er Morten Skou, der er redaktør for xboxlife.dk. Han står nu og mangler to års spil-trailere, der via Needhost var lagt på tyske Stratos servere, som Needhost havde købt sig ind på.
"Hvis Needhost ikke har betalt deres penge til tiden, så har Strato jo været nødt til at hive stikket på et tidspunkt. Men det er rigtig, rigtig surt for os, der ikke har backup," siger Morten Skou til Computerworld.
Bag Needhost står bl.a. Nicolai Frank Dalsgaard. Ringer man til Needhost får man følgende besked serveret på telefonsvaren:
"Needhost er desværre gået konkurs og dermed lukket ned. Ligeledes er alle hjemmesider og servere blevet lukket ned, da aftalerne med leverandørerne er blevet opsagt. Al data er desværre gået tabt, og der er ingen muligheder for at gendanne data."
Læs også:




























