Del : SMS
Berlingske Business

Kritik: Ny dataaftale skal gøres til lov

pix-Parlament
Dele af Europaparlamentet kritiserer allerede den nye dataudvekslingsaftale mellem EU og USA, inden den er 24 timer gammel. Foto: Yves Herman, Reuters/Scanpix Foto:

Europaparlamentets største politiske gruppe er utilfreds med EUs og USAs nye aftale om, hvornår europæiske data kan overføres til USA, og kræver rigtig lovgivning, som sikrer privatlivets fred. IT-Branchen i Danmark ånder lettet op men kritiserer den danske regering for at ville indføre ny masseovervågning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye forslag til en aftale om, hvilke krav der skal opfyldes, før europæeres personlige data kan føres fra Europa til USA, er slet ikke god - der skal rigtig lovgivning til, ikke bare et »på spejderære«.

Sådan lyder kritikken allerede fra den liberale gruppe i Europaparlamentet, som senere skal sige god for aftalen, før den kan blive en realitet. EU og USA meddelte tirsdag aften, at de efter mange måneders forhandlinger endelig er blevet enige om en ny dataudvekslingsaftale som erstatning for den 15 år gamle såkaldte »Safe harbour«-aftale, som EU-Domstolen i oktober 2015 grundskød som ubrugelig, fordi den slet ikke tager tilstrækkeligt hånd om, at europæiske data gemt på servere, der fysisk står i USA, er i betryggende hænder og uden for f.eks. den skandaleramte efterretningstjeneste NSAs omfattende masseovervågnings- og lytteapparat.

Det er slet ikke nok

»Vi har lynhurtigt brug for en gennemgribende, juridisk fastsættelse af de sikkerhedsforanstaltninger, som USA har tilbudt. Den juridiske status for disse sikkerhedsforanstaltninger er meget uklar. Det er højst tvivlsomt, om de giver meningsfuld beskyttelse af europæiske borgere, eller om de imødekommer de standarder, som EU-Domstolen har sat op. Hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke er tilstrækkeligt, vil der komme et væld af retssager. Det er ikke en seriøs måde at opretholde loven på,« siger Sophie In't Veld, første vicepræsident og talsmand for databeskyttelse i den liberale gruppe, ALDE.

Hun kræver en egentlig lovgivning på området.

»Forsikringerne synes udelukkende at bygge på politiske løfter i stedet for på jura. Så enhver ændring i den politiske konstellation i USA kan omgøre det hele. Vi ved fra erfaring med PNR- og SWIFT-aftalerne (udveksling af flypassageroplysninger og bankoplysninger, red.), at i praksis er sådanne fællesaftaler totalt ineffektive,« lyder hendes kritik.

Manglende aftale stopper for populære nettjenester

Hun betvivler også kraftigt, at den ombudsmand, som USA har lovet at ansætte, så europæere kan klage, hvis nogen får adgang til deres data i USA, »har tilstrækkelig magt til at kontrollere de ameirkanske efterretningstjenester«.

Den nye aftale går under navnet »Privacy Shield« (Privatlivsbeskyttelsesskjoldet) og skal løse det altafgørende problem, at hundreder af millioner hver eneste dag bruger netbaserede tjenester fra giganter som Google, Facebook, Apple og Microsoft, løn- og personalesystemer, finanssystemer og mange andre, hvor data - ofte særdeles personlige af slagsen - sendes under Atlanterhavet for at blive opbevaret på store servere i USA, hvor de gemmes og bruges til alle former for analyser.

EU kræver, at databeskyttelsen i USA når op på europæisk niveau. USA betragtes ikke som et sikkert dataland, og derfor skal den nye aftale øge sikkerheden for, at uvedkommende ikke roder rundt i folks personlige data, samt at man faktisk har en mulighed for både at kontrollere det og klage over, hvis det sker.

Den gamle aftale, »Safe harbour«, blev ophævet af EU-Domstolen, efter at den østrigske jurastuderende Max Schrems havde lagt sag an mod Facebook, som sendte hans data ud af Europa og til USA.

Glad for pragmatisk løsning - men kritik af dansk overvågning

Han - og mange andre - forudser, at den nye aftale snart vil ende for domstolen for at få afprøvet, om beskyttelsen nu er god nok.

Indtil da breder lettelsen sig blandt virksomheder på begge sider af Atlanterhavet, som er glade for, at datastrømmen ikke pludselig afbrydes, og alle nettjenester må stoppe.

Christian Wernberg-Tougaard, om er formand for brancheorganisationen IT-Branchens IT-sikkerhedsudvalg kalder det »godt, at der kommer en pragmatisk løsning på området«. Han glæder sig over, at der stilles flere krav til amerikanske virksomheder, og at der indføres mulighed for at klage, samt at det årligt vil blive kontrolleret, om USA overholder aftalen.

»USA skriver samtidig også under på, at de ikke vil foretage masseovervågning af EU-borgernes persondata. Vi er glade for, at både EU og USA arbejder for mindre masseovervågning, da beskyttelse af privatlivet er vigtig. Samtidig undrer vi os ove,r at den danske regering med den nye sessionslogning (Justitsministeriets ønske om at indføre registrering af al internettrafik i Danmark, red.) arbejder for mere masseovervågning og dårligere privatlivsbeskyttelse,« siger Christian Wernberg-Tougaard.

Forslaget til den omfattende registrering af al internettrafik fra telefoner, computere m.m. indebærer ifølge IT-Branchen »massiv og øget masseovervågning af danskernes bevægelser på Internettet og skaber bekymring hos både erhvervslivet og en bred vifte af organisationer«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere