Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Krisen sender domæner på auktion

Meget tyder på, at finanskrisen har sat gang i en ny trend - salg af domænenavne.

Hidtil har online auktionen QXL’s brugere solgt varer, man normalt forbinder med et auktionshus, men nu ser det ud til, at finanskrisen har sat gang i salg af domænenavne.

- Det er helt nyt for os, at der sælges domæner via QXL, men det beviser egentlig bare, at der ikke er nogen grænser for, hvad man kan sætte til salg på QXL, siger Kommunikationschef i QXL Hanne K. Larsen.

Domænenavnene, der blandt andet indeholder det meget besøgte domænenavn konkurrencer.dk, sælges til højt bydende, og ifølge sælgeren af konkurrencer.dk er der penge at tjene for køberen.

- Konkurrencer.dk er uden tvivl et af de helt store domænenavne i underholdningsbranchen, og den gennemsnitlige indtægt pr. bruger ligger væsentlig højere end mange andre sites, siger Eric Pedersen fra firmaet Mediana, der står bag salget af domænet.

Ifølge Eric Pedersen skyldes salget af det attraktive domæne finanskrisen.

- Mediana har haft store planer med sitet konkurrencer.dk, men har ikke været skarpe nok i vores regnskaber. Det betyder desværre, at finanskrisen tvinger os til at sælge guld-ægget, så vi kan komme ovenpå igen, siger han.

Udover domænet konkurrencer.dk er navne som lej-lighed.dk og o-shop.dk også til salg.

- mja

 




Markedet lige nu