25. maj 2010, 14:01 – opdateret 25. maj 2010, 14:06

”Sådan undgår vi en IT-skandale”. Det var overskriften på et indlæg i en avis skrevet 2001 om elektroniske patientjournaler (EPJ). Opskriften blev stort set fulgt, og patientjournalerne endte som en dyr skandale med genopfindelse af dybe tallerkner og minimal effektivisering til følge.

Det er en vigtig forklaring på, at der fyres personale på sygehusene. Opgavemængden voksede, og man klarede det, men IT-svigtet gjorde, at omkostningerne fulgte med op og derfor væltede budgetterne. Billedet formørkes yderligere af de mange milliarder, der er drænet fra driften over til selve IT-udviklingen.

Påstanden er provokerende, og lad mig fortsætte i det spor. Tilbage i 2001 blev der brugt fy-ordet planøkonomi, da Teknologinævnet foreslog, at amterne skulle satses på ét fælles basissystem til patientjournalerne. Det var så op til amterne selv at udvikle de nødvendige knopskydninger til særlige sygehus- og afdelingsbehov.

De IT-ansvarliges organisation Dansk Dataforening (i dag Dansk IT med 6.000 medlemmer), erklærede sig uenig i anbefalingen. Organisationens næstformand, der kommer fra konsulentsiden, tog til orde sammen med en ex-konsulent, der havde rådgivet et stort amt om dets kommende EPJ-system.

”Risikoen for en IT-skandale vil øges væsentligt, hvis der gennemtvinges et krav om et landsdækkende fælles system til elektroniske patientjournaler frem for flere forskellige. Det er nødvendigt at tage hensyn til de enkelte afdelinger...”, lød det i indlægget i dagbladet Børsen. Længere nede kunne man læse følgende:

”I dag foregår der mange uafhængige forsøg på udvikling af EPJ, og vi ser ikke noget fundamentalt galt i det. Det er bedre for alle parter, hvis vi om et par år kan have 5-10 hver for sig velfungerende systemer (som måske har lidt svært ved at kommunikere sammen), end hvis vi skulle vente 6-8 år på at få et fælles system.”

Drømmeland for konsulenter

Jovist. For både konsulenter og IT-leverandører ville det være optimalt at få lov til at arbejde med udbud og udvikling af 5-10 forskellige systemer, i stedet for bare ét. Det var sikkert heller ikke velkomment, at Teknologinævnet i forbindelse med sin såkaldte Bonnerup-rapport om offentlige fiasko-projekter anbefalede satsning på et rejsehold af erfarne praktikere.

Forslaget blev ignoreret, ligeledes anbefalingen af et fælles basissystem. Siden er EPJ-projekter og –moduler skrottede, og der er leveret halve og trekvarte løsninger. Én enkelt af de mange løsninger er omsider kommet til vejs ende, mener man. Det såkaldte Århus-system, der blev igangsat i 2000, og nu kører i, hvad der kaldes fuld pilotdrift på Randers sygehus. I tidsskriftet Dagens Medicin kan man imidlertid læse, at fuldt dækkende er det ikke. Der mangler stadig integration til de digitaliserede røntgenbilleder, og der mangler anden digitalisering.

En tidligere sundhedsminister, Arne Rolighed, krævede, at EPJ var indført på alle sygehuse i 2003. En senere sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, fik etableret en ny organisation, der skal sikre koordinering på tværs af alle aktører inden for sundhedssektoren, fra patient til sygehuse over læger til kommunernes hjemmepleje. Der er ikke sket meget siden.

Snart udskiftning

Men pyt. Om få år skal sygehusene have udskiftet deres hele og halve EPJ-systemer, for de har rod i gamle teknologier, lyder vurderingen fra konsulentside. Mon ikke de denne gang vil pege mod udenlandske standardprodukter, der holder sig til internationale standarder. I udlandet findes både udviklingsressourcer og standarder i modsætning til i Danmark.

Jeg hører fra konsulentside, at regionerne selvfølgelig ikke kan kræve skræddersyede systemer, der afspejler de kompetencer og samarbejdsformer, der passer de mennesker og muligheder, der er på de forskellige sygehuse. Men ups. Det var ellers det konkrete behov, der blev påpeget af Dansk Dataforening i 2001.

Foreningen fik efterfølgende mildnet budskabet, men den aktuelle gode nyhed er, at den netop har udsendt en række nye anbefalinger, hvor man er fortaler for behovet for stærk central styring på tværs af sundhedssektoren.

Talsmændene bag anbefalingerne er igen er fra konsulentside. Der er såmænd en 2001-dobbeltgænger, der dog ikke fik tid til at tale om fortiden med mig. Hans kollega fortalte i stedet, at man altså havde påtalt behovet for få lavet fælles standarder. I min optik er det dog lige så svært at lavet IT-standarder på så komplekst et område, som at lave et afgrænset basissystem.
For nylig fik vi i øvrigt Finansministeriet opskrift på, hvorledes IT-skandaler kan undgås. Blandt ingredienserne var, at lade et rejsehold af praktikere erstatte den alt for omfattende brug af konsulenter.

Selvfølgelig kommer konsulenter med gode råd. En del er mere på forkant, end teknologien berettiger, andre er mere forkromede, end økonomien berettiger. Man ville være et skarn, hvis man saver den gren over, man selv sidder på.