Berlingske Business

Kodedrengene rykker ind hos el- og VVS-installatører

blikk
Foto:

Elektrikere og VVS-installatører kan glæde sig over, at den nye, digitale teknologi vil få markedet for installationer til at vokse. Men det er langt fra sikkert, at det bliver de traditionelle el- og VVS-installatører, der vinder de nye markedsmuligheder.

I takt med at verden bliver stadig mere digital, åbner der sig et væld af nye forretningsmuligheder for landets cirka 44.000 el- og vvs-installatører. Men det kræver at virksomhederne får tilført nye it-kompetencer, og at virksomhederne er åbne over for helt nye forretningsmodeller og samarbejdsformer. Ellers vil andre typer af aktører vinde markedet.

Det viser en ny rapport fra analysehuset Qvartz udarbejdet for branche- og arbejdsgiverorganisationen Tekniq og fagforbundene Dansk El-forbund og Blik- og Rørforbundet.

»Der opstår nye markedsmuligheder, som vi ikke vil have for os selv. Mulighederne bliver vundet af dem, der er kvikkest og hurtigst. Vi mener, at installatørerne har nogle store fordele i den konkurrence, fordi vi er tæt på kunder og vant til hurtige teknologiske forandringer og til at levere hurtig og effektiv service,« siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i brancheorganisationen Tekniq.

16BUScharbot-115204.jpg

Frem mod 2025 vil markedet for installationsmarkedet vokse med tre pct. om året fra knap 50 mia. kr. i 2016 til omkring 65 mia. kr. i 2025, viser rapporten. Væksten skyldes, at el- og VVS-installatørerne vil få flere opgaver inden for opgaver, der har med udrulningen af Internet of Things.

Internet of Things (IoT) handler at produkter og komponenter i stigende grad bliver udstyret med sensorer, software og netværksfunktioner, så de kan kobles til trådløse netværk og til forskellige cloud løsninger. De giver mulighed for at indsamle data, lave dataanalyser og overvåge installationer i et helt andet omfang end hidtil, og for installatørerne ligger der store muligheder og venter, når de nye IOT-produkter og komponenter skal installeres i private hjem og i kommerciel sammenhæng, og data efterfølgende skal indsamles og analyseres og bruges som udgangspunkt for services. Samtidig ligger der muligheder inden for rådgivning og planlægning af de nye typer installationer.

Ifølge rapporten udgør installationsopgaver, der har med IoT at gøre i dag omkring ti pct. af markedet. I 2025 vil andelen være vokset til 35 til 40 pct. En stor del af væksten vil skyldes, at private og virksomheder udskifter både el-installationer som f.eks. belysning og vvs-installation som pumper med ny produker, der indeholder software, sensorer og netværksfunktioner.

Men også andre teknologier presser sig på i installationsbranche. Det gælder ikke mindst grøn energi i form af energieffektive løsninger som f.eks. solceller og varmpumper eller optimering af ventilation og belysning. Også her har installatørerne den direkte kontakt til kunderne.

09BUSOpinion-PC2-105313.jpg

SIF-gruppen, der har 300 ansatte og hovedsæde i Søborg, er én af de installationsvirksomheder, som de sidste fem år, har arbejdet hårdt på at forberede sig til de nye, digitale tider.

Ifølge adm. direktør Lars Mejlby betyder de nye digitale tider også ny strategi og nye forretningsmodeller for installatørerne.

27BUS20170221-135539-2-1100.jpg

»Bevidste, strategiske partnerskaber bliver vejen frem. Vi skal erkende, at vi ikke kan det hele selv. Selvom vi har 300 mand og spreder os stadig mere i vores kompetencer inden for mange af de nye teknologier, oplever vi også, at vi ikke kan gribe det hele,« siger Lars Mejlby.

Ifølge ham bør branchen åbne sig op og f.eks. indgå partnerskaber over en bred front, hvor det giver mening, fra partnerskaber mindre, specialiserede installatører og leverandører af produkter og komponenter til store it- og servicevirksomheder eller byggeentreprenører.

27BUSL-kke-135254.jpg

»Det handler om at finde nogle eksperter inden for de områder, hvor man har brug for kompetencer. Man skal også indstille sig på, at man som installationsvirksomhed i højere grad kommer til at sidde med ved bordet i projektfasen. Og så skal man som virksomhed have stor fokus på at videreuddanne sine medarbejdere og være åben over for at tage nye faggrupper ind. I løbet af de næste frem år forventer vi, at vi kommer til at have it-specialister, eller det, vi kalder kode-drenge, og også ingeniører med specialkompetence ansat,« siger Lars Mejlby.

Spørgsmålet er så, hvem der bliver taberne i konkurrencen. Både Lars Mejlby og direktør i Tekniq Niels Jørgen Hansen mener, at det helt afgørende for succes bliver i hvilket omfang en virksomhed er polstret til at foretage de investeringer, der skal til for at være med, og hvor stor risiko den enkelte virksomhed tør tage.

25BUSDigital-dannelse-Rysen.jpg

»Jeg tror, at de yngre installatører, og dem, der stifter virksomhed de næste par år, har rigtig gode muligheder. Det er ikke nødvendigvis en ulempe at være en lille virksomhed, for de er mere forandringsparate og risikovillige. Ældre virksomhedsejere og større virksomheder er måske ikke så klar til forandring,« siger Lars Mejlby, mens Niels Jørgen Hansen fremhæver betydning af, at politiskerne stiller bedre rammevilkår for f.eks. at spare op i egen virksomhed til rådighed.

jeve

»Politikerne skal fokusere på, at skabe bedre kapitalgrundlag i virksomhederne, så virksomhedsejere får bedre tilskyndelse til at styrke egenkapitalen og spare op i virksomheden. Derudover har vi brug for at restrukturere efteruddannelsessystemet, så det får mere værdi, og endelig er vi nødt til at sikre åbenhed og adgang til alle de data, som kommer til at flyde. Adgangen til data er helt central, hvis vi skal kunne udnytte mulighederne. Her har vi heldigvis en god partner i vores kunder, som også gerne vil have uafhængighed,« siger Niels Jørgen Hansen.

Working

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen