Del : SMS
Berlingske Business

KMD tager lønafdeling tilbage igen

04BUSKMD-Mere-end-4-mio-vae.jpg
KMD printede fire millioner valgkort til folkeafstemningen om EU 3. december 2015. Fotograferet i KMD i Ballerup. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

For fire år siden udskilte IT-virksomheden KMD sin forretningsenhed for løn- og personaleadministration og forringede medarbejdernes arbejdsvilkår. Nu vil KMD insource datterselskabet igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af landets største IT-virksomheder med topchef Eva Berneke i spidsen er på vej til at insource datterselskabet KMD BPO og dets cirka 250 ansatte i moderselskabet.

Det oplyser Lisbeth Hald, koncerndirektør med ansvar for HR, over for Berlingske Business.

»Vi kan bekræfte, at vi påtænker at insource KMD BPO i moderselskabet KMD A/S. Beslutningen om fusion er dog endnu ikke truffet af bestyrelsen i KMD eller KMD BPO,« skriver Lisbeth Hald i en mail.

KMD BPO udfører løn- og adminstrationsopgaver for store danske virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Toms Gruppen og GN Store Nord, som har outsourcet funktionerne for at koncentrere sig om kerneforretningen.

Mange kan se frem til senere folkepension RB PLUS FOA: Sosu'er s

KMD BPO blev selv udskilt som et selvstændigt datterselskab i 2011, efter at KMD, tidligere kendt som Advent International og pensionsselskabet Sampension.

I den forbindelse indgik KMD en række lokalaftaler med medarbejderne for at sikre, at arbejdsvilkårene ikke blev forringet ved privatiseringen. Forretningsenheden for løn og administration var ikke rentabel, så outsourcing blev set som en mulighed for at få styr på udgifterne.

Et af de tiltag, ledelsen af det selvstændige datterselskab tog, var at opsige lokalaftalen om den betalte frokostpause. Ifølge HK Privat betød det en lønnedgang på 6,7 pct. for medarbejderne.

HK Privat indbragte sagen for Arbejdsretten, fordi fagforeningen mente, at udskillelsen af forretningsområdet blev gennemført med det formål at omgå overenskomsten ved at opsige navnlig lokalaftalen om betalt spisepause alene for BPO-delen af KMD.

Men i begyndelsen af december i år afgjorde Arbejdsretten, at KMD BPO var blevet udskilt helt efter bogen, og at afskaffelsen af den betale spisepause var sket i overensstemmelse med reglerne.

Gert Jonassen er direktør i Arbejdernes Landsbank.

Mindre end en uge efter fortalte ledelsen medarbejderne i KMD BPO om planerne om at insource virksomheden i moderselskabet igen, og indledte samtidig forhandlinger med medarbejderne med henblik på, at de fremover skal arbejde på samme vilkår som medarbejderne i KMD.

Siden KMD BPO blev udskilt som selvstændigt selskab, har KMD nemlig også været igennem en proces, hvor medarbejdernes arbejdsvilkår er blevet tilpasset markedsvilkårene, men her er det ikke kun gået ud over KMD-medarbejdernes betalte spisepause. En række andre vilkår er også blevet ændret, og medarbejderne i moderselskabet KMD arbejder i dag på dårligere vilkår end medarbejderne i KMD BPO.

Stor konkurrence

Hele forløbet vækker bekymring hos HK Privat.

»Først splittede de selskabet op og forringede medarbejdernes vilkår. Nu vil de så lægge firmaerne sammen igen, og vi er bekymrede for, hvad de nu vil skære væk. Men jeg tror desværre, at kapitalfonden, der ejer KMD, igen trimmer selskabet til et salg, og gør medarbejderne til kastebold,« siger Kim Jung Olsen, faglig chef i HK Privat.

Skat beskyldes for at opkræve penge ulovligt

Hvorvidt KMD står over for et salg, oplyser KMD intet om. Men Lisbeth Hald lægger på ingen måde skjul på, at KMD BPOs omskiftelige tilværelse skyldes et behov for at nedbringe omkostningerne og gøre forretningen rentabel, og at tilpasningerne af arbejdsvilkårene i moderselskabet KMD er en nødvendighed for at klare sig i en stadig hårdere global konkurrence.

Koncern med 3.000 ansatte

HR-direktør Lisbeth Hald har indledt forhandlinger med tillidsrepræsentanterne om de nye vilkår.

»Jeg håber ikke, at KMD vil bruge anledningen til igen at forringe løn og ansættelsesvilkårene for de ansatte. I min optik handler det også om manglende rettidig omhu fra KMDs side, for eksempel ved manglende efteruddannelse af medarbejderne, der gør, at KMD har haft svært ved at tilpasse sig markedet,« siger Kim Jung Olsen.

Han erkender samtidig, at den globale konkurrence på IT- og softwareområdet er benhård, og at det sætter løn- og arbejdsvilkårene for de ansatte i en virksomhed som KMD under pres.

19BUSInno-day1.jpg

Men samtidig mener han, at der er brug for at se på, om blandt andet reglerne for virksomhedsoverdragelse er gode nok.

»Når virksomheder kan lave en opsplitning af sig selv med store forringelser af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår til følge, er det et politisk problem. Det skal løses ved at ændre eksempelvis virksomhedsoverdragelsesloven, og det vil vi arbejde for,« siger Kim Jung Olsen.

KMD omsatte i 2014 for omkring 4,8 mia. kr. og havde en driftsindtjening (EBIT) på 165 mio. kr. Overskuddet efter skat blev på 118 mio. kr. KMD-koncernen har omkring 3.000 ansatte.

18BUSDavid-Roberts-og-Ramez.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere