Del : SMS

Kinesisk TV-gigant med dansk chefdesigner vil indtage Danmark

pix-Flemming Møller Pedersen
Flemming Møller Pedersen, som tidligere var hos B&O, er nu chefdesigner hos en af verdens største TV-producenter, kinesiske TCL, hvor han eksperimenterer med nye muligheder - her et fladskærmsfjernsyn med ramme i skinnende kobber. Foto: Thomas Breinstrup

Tidligere B&O-mand satser på god lyd, når hans designhold hos TCL, som også sælger fjernsyn under navnet Thomson, forsøger at stikke af fra konkurrenterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

BERLIN: »De seneste år har billedkvaliteten på TV-skærme bevæget sig opad, mens det er gået den anden vej med lyden. Min opgave er at få lyden frem, så vi kan differentiere os fra konkurrenterne, som nærmest kun har fokus på billedsiden.«

Sådan forklarer Flemming Møller Pedersen, som gennem de seneste halvandet år har været chefdesigner i den kinesiske elektronikgigant TCL, som med 75.000 ansatte og 23 udviklingsafdelinger arbejder sig godt ind på konkurrenter som Samsung, LG og Sony og både producerer fladskærms-TV under både navnet TCL og Thomson, tavle-PCer, mobiltelefoner og hvidevarer som farvestrålende køleskabe og i 2014 havde en global omsætning på 16,6 milliarder dollars eller 111 milliarder kroner.

pix-Køleskab

Begynder forfra hver gang

Flemming Møller Pedersen er chef for et 70 mand stort designhold med base i Kina og har tidligere i en længere årrække været ansvarlig for produktdesignet hos danske Bang & Olufsen (B&O), inden han flyttede til Kina.

»Min opgave er at gøre TCLs design mere internationalt og globalt. Form og design skal følges ad. Det, som produktet kan og er, skal designet vise,« forklarer han om sit design.

Hver enkelt produkt designer han fra bunden.

pix-Samsung-vask

»Vi tager gerne et par uger, hvor vi glemmer alt, og så begynder vi forfra. Men vi bruger også de tilbagemeldinger, som brugerundersøgelser kommer med. Sidste år viste en brugerundersøgelse af smart-TV, at folk slet ikke syntes, at de var smarte - og det må vi så naturligvis gøre noget ved,« siger Flemming Møller Pedersen, mens han viser rundt på TCLs store stand på IFA, Europas største forbrugerelektronikmesse, i Berlin.

Væk med de grimme ledninger og skruerne

Han medgiver dog, at det altid bliver en afvejning af, hvad der er muligt, og hvor mange penge et fjernsyn er beregnet til at ville koste, når det er færdigproduceret og kommer i handelen.

»Nogle fjernsyn er nødt til at være lidt almindelige. Men så gør vi lidt ved de små detaljer, som man som designer i vesten er trænet op til, men som man endnu ikke er vant til at arbejde med i Kina. Detaljerne spiller en stor rolle for, hvordan man på lang sigt som køber har det med sit produkt. Jeg vil gerne lave produkter, som man bliver glad for, så man - når man har haft dem en tid - køber et nyt fra det samme firma. Vi skal lave noget, som folk bliver glade for,« forklarer den danske chefdesigner.

pix-Sleep Sense

Blandt andet arbejder han med at få gemt de grimme ledninger bag på TV-skærmen. På nogle TV er der lavet kanaler med velcrobånd, som man kan fæstne ledningerne i, så de ikke hænger og flyder. På andre modeller er samtlige ledninger formået gemt inde bag en panelplade i enten samme farve som TVet selv eller af f.eks. træ.

»Vi prøver at rydde meget op, så der heller ikke er skruer og kabler på bagsiden,« pointerer Flemming Møller Pedersen.

TV til 750.000 kroner

På standen står prototypen på et måske kommende fjernsyn, hvor han har lavet selve rammen rundt om skærmen af kobber.

»Den er jeg faktisk selv ret godt tilfreds med,« konstaterer han beskedent og fører hånden hengivent hen over den blankpolerede overflade, som skiller sig ud fra de traditionelle TV-rammer af aluminium, børstet stål eller sort pianolak, som man ellers ser overalt på den gigantiske elektronikmesse.

Midt på standen står et 110 tommer stort fladskærmsfjernsyn monteret på en tyk, blankpoleret metalstang. Og meningen er faktisk, at stangen følger med, når fjernsynet måske engang kommer til salg. For endnu er det også en prototype.

»Ideen er faktisk, at TVet skal monteres i stuen fra gulv til loft. Fordi skærmen er så stor, har lyden været en udfordring, for hvis man flytter sig bare en meter, flytter lyden sig også. Derfor har vi indbygget tre lydsystemer i denne skærm. Prisen bliver omkring 750.000 kroner, så det er kun de rigere, der vil købe den - men de har så omvendt også normalt pladsen,« ler chefdesigneren.

pix-Sony UHD

TV-salget lidt presset i Skandinavien

Og der er faktisk et - om end beskedent - marked for den slags kæmpe og meget dyre TV-skærme.

»Da jeg var hos B&O, havde vi et TV på 103 tommer. Dem solgtes der nogle tusinder af i løbet af en årrække,« siger han.

TCL solgte i 2014 17,17 millioner TV-apparater og forventer i år at komme op over 20 millioner kroner. Dertil kommer et salg på 73,4 millioner mobiltelefoner og 18 millioner andre skærme til PCer, tavle-PCer m.m. TCL er ifølge analysefirmaet Display Search verdens tredjestørste producent af LCD-fladskærms-TV med en global markedsandel på 6,0 procent. I Skandinavien har TCL en markedsandel på fem-seks procent og sælger stadig mere, selv om det vigende TV-salg i Norden har betydet, at væksten ikke er helt så stor som ventet.

TCL er etableret i 1981.

Berlingske dækker IFA på www.b.dk/tech, www.business.dk/digital og i den trykte avis. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere