Del : SMS
Berlingske Business

Kampzonen låst fast efter »3«-succes

Fok-1
»Vi er klar til yderligere investeringer,« fastslår Canning Fok, direktør for Hong Kong-selskabet Hutchison Whampoa – et af verdens største teleselskaber og bl.a. ejer af teleselskabet »3« i Danmark. Foto: Nikolai Linares

Den mindste af de fire store mobilselskaber, »3«, rundede først i december mobilkunde nummer en million. Det gør det langt sværere at skabe færre teleselskaber på det pressede danske marked, og »3«s bagmænd holder pengekassen åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampen på det danske telemarked er blevet endnu mere fastlåst, efter at den mindste af de fire store, »3«, har rundet en million mobilkunder og dermed gør det besværligere, at en af de fire skulle købe op for at få en mere solid forretning i Danmark.

»Det gør det svært at pege på »den lille«. Alle fire har nu en vis størrelse, og »3« formår at tjene relativt godt i forhold til sine større konkurrenter, som har større omkostninger. Det letter ikke en konsolidering, medmindre »3« vil bruge sin position til at opsøge muligheden for at sælge sig selv, hvilket deres egne kommentarer dog ikke tyder på. Men det ser godt ud med en million kunder, hvis man skal lave en oversigt på et A4-ark og præsentere det for nogen, der kunne tænke sig at købe teleselskaber. Men hvem skulle næsten købe dem? Og hvilken opfattelse har de selv af, hvad »3« skal koste? »3« har måske ikke så travlt med at sælge sig og siger også selv, at det lige så godt kunne være dem, der er det konsoliderende selskab,« vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, som følger telemarkedet tæt.

Alle – analytikere som teleselskaber selv – er enige om, at Danmark er for lille til fire landsdækkende mobilselskaber med egne mobilnet.

hutchinson

»3« ejes med 60 procent af Hong Kong-konglomeratet Hutchison Whampoa og med 40 procent af den svenske milliardærfamilie Wallenbergs investeringsselskab, Investor AB, som tilsammen har investeret 24 milliarder svenske kroner (20,1 mia. danske) i »3« i Sverige og Danmark, heraf omkring en tredjedel i Danmark. Ved udgangen af marts 2012 havde »3« i Danmark 808.000 kunder. Nu har man netop rundet en million mobilkunder, sådan som »3«s administrerende direktør, Morten Christiansen, i begyndelsen af oktober sagde til Berlingske, at han ville nå.

»Det er ganske imponerende på et marked, der er så konkurrencepræget, men de andre aktører vil næppe tillade, at »3« kan fortsætte i samme omfang. Det vil være en rimeligt stor bedrift, hvis »3« kan fortsætte i samme tempo. Så skal nogle af de andre virkelig bløde kunder,« siger Morten Imsgard fra Sydbank.

kyllingens-hold-droppet-til-po

Hidtil har norskejede Telenor, Danmarks næststørste teleselskab, været den store taber. På et år er 181.000 mobilkunder forsvundet, samtidig med at økonomien har set bedre ud.

»3« ejer lavprismobilselskabet Oister, som står for en stor del af de nye kunder.

»»3« har den luksus at kunne tillade sig at være lidt mere af et nicheselskab og kunne fravælge selv at være 100 procent landsdækkende og i stedet koncentrere sig om de større byer. Godt nok kommer man langt mod en million kunder gennem aggressive priser, men hvis produktet ikke er godt nok, får man altså ikke en million kunder. Så »3« koncentrerer sig om, hvor befolkningstætheden er størst og står derfor relativt set ganske godt på det danske telemarked,« vurderer Morten Imsgard.

Omsætningen hos »3« er hele året faldet, hvor indtjeningen til gengæld er steget trods et faldende månedsforbrug pr. kunde.

05busveiby.jpg

Men »3«s økonomiske bagmænd er godt tilfredse, selv om det har taget over otte år at få sorte tal på bundlinjen i det danske selskab.

»Det er dyrt at bygge netværk op og tage store markedsandele. det har vi hele tiden vidst. Man skal opbygge en kritisk masse, og vi var forberedte på tabene. Vi fortryder bestemt ikke investeringen, og ledelsen i »3« har hele tiden vidst, at de aldrig ville løbe tør for penge. Vi forstår betydningen af store investeringer, og vi bygger værdi op over længere perioder. Vi vil fortsætte med at erobre markedsandele og forbedre driftsoverskuddet. Næste målsætning er et driftsoverskud på 140 mio. euro,« siger topchefen for Hutchison Whampoa, Canning Fok, til Berlingske under et besøg i København for at fejre kundemillionen.

Han er tilfreds med udviklingen.

»Og hvis de lidt bedre markedsforhold fortsætter, vil vi investere i stor stil,« slår han fast.

»3« er i en række lande, og alle steder har ejerne valgt at lægge flest mulige beslutninger ud til den lokale ledelse.

»Vi følger de månedlige budgetter, og vi holder løbende kontakt. Men hvis de lokale ledelser overholder budgetterne, kan de styre meget selv. Når »3« skal igennem med væsentlige nye produkter, kan de bare foretage en telefonopringning. Flere af konkurrenterne skal gennem utallige godkendelsesprocesser,« siger Canning Fok.

»3« vandt gennem sit svenske selskab i september 2001 en dansk 3G-licens, og i 2003 åbnede »3« sit eget mobilnet i Danmark. De seneste fem år er der kommet godt 100.000 kunder til om året, men indtil for nylig var der lutter underskud at læse i regnskaberne. Priskrigen rasede, og den er stadig ikke slut, selv om de voldsomme knaldtilbud er blevet færre.

Onfone_Yousee_Business
LÆS MERE : TDC dropper Onfone

Imens er norske Telenor og svensk-finske Telia – nummer to og tre i Danmark og begge blandt verdens ti største mobilselskaber – gået i gang med at lægge deres mobilnet sammen for at få bedre dækning og dele regningen.

»Der er desværre ingen nem løsning på en konsolidering på det danske marked. Det mest logiske ville være, at Telia og Telenor fandt ud af en endnu smukkere fællesløsning end blot netværk. Men interessen er begrænset, så længe »3« er på markedet. »3« bliver det konkurrenceforstyrrende element, som sætter lidt for meget gang i gaden i forhold til, hvad de andre aktører kunne tænke sig. De formår dygtigt at tage kunder og at holde indtjeningen acceptabelt oven vande. Og »3« synes ofte at kunne trække kaniner op ad hatten, senest kom de først med fri tale,« siger Morten Imsgard fra Sydbank.

»3«s kunder har traditionelt set altid været mere dataforbrugende end de øvrige teleselskabers. Nu har imidlertid især Telia satset kraftigt på sit nye 4G-/LTE-mobilnet, som er det bedst udbyggede i Danmark i øjeblikket, og som netop er beregnet på datatrafik, der er fem-ti gange hurtigere end på 3G-mobilnettet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere