Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Just-eat får 256 millioner til ekspansion

Den dansk stiftede internetside Just-eat, hvor man kan bestille lokal takeaway, har fået investorernes appetit at mærke. Kæden har fået tilført 256 millioner kroner i ny kapital.

Efter at have flyttet hovedkvarteret til London i 2008, fortsætter danske Just-eat den internationale succeshistorie og er efter sigende førende på internet-takeaway i England, Indien og Canada.

Der er allerede store planer med den nytilførte kapital. De 256 millioner kroner skal bruges til at ekspandere ved opkøb i Europa og Latinamerika indenfor de kommende seks til ni måneder, skriver Financial Times.

I 2009 investerede Index Ventures 85 millioner kroner i Just-eat, og denne gang gælder det investorerne Greylock Partners og Redpoint Ventures, der begge er baseret i Silicon Valley i USA.

Investeringsrunden forventes at blive den næststørste for en engelsk baseret internetvirksomhed i år.

- Vi ønsker at bygge en ægte global succes, der ligger i toppen af fødekæden, siger administrerende direktør Klaus Nyengaard om ambitionerne for Just-Eat. 

Læs også på EVB.dk:

Just-eat henter 90 millioner

Skabte netsucces med hjælp fra Just-eat og Crazy Daisy

Just-eat-stifter lancerer tabu-projekt

På sin hjemmeside skriver Klaus Nyengaard:

- Først og fremmest får vi fyldt bankkontoen op, så vi kan fortsætte vores vækst i hele verden. Den nye kapitel betyder, at vi kan ekspandere til nye markeder rundt om i verden og investere yderligere i de lande, hvor vi allerede er i gang. Desuden er investering et stort skulderklap til alle i virksomheden, der har hjulpet os til at vokse igennem de sidste 10 år fra en lille opstart i Danmark til en stor international succes, og det er meget vedkommende, at amerikanske investorer anerkender en europæisk virksomhed som førende på markedet, skriver Klaus Nyengaard.

Just-eat dækker over 15.000 lokale spisesteder fordelt på 10 lande og har i snit 100.000 order om dagen.

 




Markedet lige nu