Del : SMS
Berlingske Business

Jubii-folk bag nyt dansk IT-eventyr

jubii-pix-biz

Det startede med en druktur og kan ende med en IT-succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

På mandag starter endnu et nyt dansk IT-iværksættereventyr. Firmaet Copenhagen Shipping Exchange (CPHSE) vil ændre den måde, som shippingbranchen har kommunikeret på i årtier. Produktet har indtil nu været i test, men åbner mandag for nye kunder.

Som mange andre gode idéer, så opstod den med alkohol i blodet.

”For to år siden sad vi i fuldskab og blev enige om, at vi burde købe et fragtskib. Der var jo finanskrise, så man burde kunne gøre en god handel,” fortæller Stefan Avivson.

Her er de danske it-helte

Finanskrisen havde sendt efterspørgslen på søvejstransport ned med 30 procent, så et skib burde være inden for rækkevidde.

”Men da vi begyndte at tale om, hvordan man finder fragt til sit skib, så fandt vi ud af, at der ikke findes en shipping exchange, hvor reddere og befragtere kan fortælle om deres skibes positioner og de tilgængelige laster,” siger Stefan Avivson.

Den opdagelse var med til at skabe CPHSE og selve produktet Skybox.

De spammer hinanden dagligt Iværksætterne talte med en masse shippingfirmaer, og det viste sig, at grunden til, at der ikke var lavet et ordentligt system, var, at folk ikke havde tid til nytænkning.

”Branchen fungerer på den måde, at man sender emails til sit netværk, når man for eksempel har en ledig last. Det betyder, at man kan få 3000 mails om dagen, som man skal læse. De sidder bogstavelig talt og spammer hinanden med vitale oplysninger hver dag,” siger Stefan Avivson.

"Jeg har set eksempler på folk, der har fået seneskedebetændelse af at trykke på "pil ned", og folk har forladt branchen, fordi de simpelthen er blevet trætte af at læse emails."

Jubii kæmper med underskud

Den daglige, trættende opgave skal firmaets Skybox løse. Skybox analyserer indholdet i de mange mails og laver dem til databaser, så det er hurtigt at finde de skibe eller laster, som er relevante. Indekseringen nyder godt af, at branchen er kendt for at fatte sig i korthed og forkortelser, da oplysningerne før email-æraen blev sendt med telex, hvor hvert bogstav kostede penge. Men der er stadig brug for intelligente algoritmer, som kan rydde op i stavefejl og alternative stavemåder. I øjeblikket kan Skybox læse og forstå over 70 procent af alle mails

En branche i krise lytter Men hvis i har lavet en genial løsning, hvorfor har andre ikke lavet det før?

”Mærsk og andre har forsøgt at lave noget lignende. Men indtil for tre år siden tjente shippingbranchen boksen. De skulle bare løfte røret, så havde de tjent en million, og når folk tjener gode penge, så kigger de ikke efter effektiviseringer,” siger Stefan Avivson med henvisning til, at de mindste ordrer i den del af markedet ligger på 200.000 USD.

Firmaet er stiftet af Stefan Avivson og Jonas Bruhn. Med på holdet har de en del tidligere medarbejdere fra Jubii og Euroinvestor, blandt andet den tekniske chef Johnny Andersen. Firmaet har fået amerikansk venture kapital.

Skype-drenge klar med gigantfond

Der har været cirka 200 testbrugere på systemet i testfasen, og ifølge Stefan Avivson har prominente firmaer på alle kontinenter vist interesse.

Iværksætterne fik i øvrigt aldrig købt deres eget fragtskib, og en egentlig åben shipping-børs blev fuldemandssnakken ikke til. Men kommende versioner af Skybox kan videreudbygges, så rederier og befragtere selv kan sende skibspositioner og fragter til det danske firma.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere