22. marts 2009, 18:54 – opdateret 17. maj 2012, 19:30

Søndag aften blev det kendt, at Asger Jensby fuskede med sine akademiske meritter, nøjagtig lige som hans »opfindelse« Stein Bagger gjorde. Jensby er ikke cand. merc., hvilket han i årevis har påstået.

Afsløringen faldt i programmet 21 Søndag på DR1. Jensby oplyser, at han aldrig fik gjort sin hovedopgave færdig, og at det derfor var »en fejl«, at han skrev cand. merc. i sit CV. Han har en HA.

I dag vil Asger Jensby nok også betegne det som en fejl, at han overhovedet indvilgede i at lade sig interviewe af journalisterne bag 21 Søndag, Bjørn Lambek og Kristian Sloth.

Hans efterhånden klassiske rolle som offer overlever ikke det to timers lange interview. Journalisterne havde gravet dybere, end Jensby kunne bunde. Det fremgår også klart af hele interviewet, der – med Jensbys samtykke – kan ses i uklippet form på www.dr.dk.

Jensby, der vanen tro peger fingre af andre, roder sig også ud i selvmodsigelser, der afslører, at han omgås letfærdigt med sandheden.Nogle husker måske, hvorledes jeg sidste år kunne fortælle, at Jensby som relativt ny nordisk direktør i EDS gav trængte IT Factory en millionordre primo 2002. Det var ganske kort tid efter, at hans protegé, Stein Bagger, var placeret i direktørstolen.

DR afslører, at Asger Jensbys kontrakt med EDS trådte i kraft allerede den 3. december 2001. Det er ejendommeligt taget i betragtning, at han nøjagtig en uge senere, den 10. december 2001, præsenteres over for fondsbørs, medier og IT Factory-direktører som ny investor i IT Factory og som rådgiver. Jensby siger på det tidspunkt, at han er på jagt efter et nyt job efter at have forladt sin direktørstilling hos CSC.

Allerede den 12. december har han en glædelig nyhed. Han har fået job som nordisk direktør for IT-selskabet EDS. I TV-interviewet hævder han først, at ansættelsen sker pr. 1. januar 2002.

Faxer ordre fra New York
DR-journalisterne afslører imidlertid, hvorledes en bogholder hos EDS i Danmark undrer sig så meget over Jensbys ordre til lille danske IT Factory, at det til sidst koster ham hovedet. Ordren, der lyder på to millioner dollar, faxer han pludselig hjem fra et hotelværelse i New York. Han giver også en instruktion om, at beløbet ikke skal betales på én gang. Betalingen skal falde i fire rater a 500.000 dollar.

Den halve million udgør grænsen for, hvad Jensby har ret til – prokura til – at disponere på egen hånd, fortæller journalisterne Sloth og Lambek. Større beløb skal godkendes længere oppe i systemet. Asger Jensby orienterer dem imidlertid om, at det er ganske normal praksis at betale i rater, efterhånden som man får leveret software. Produktet fra IT Factory køber han, fordi EDS »med fordel vil kunne tage det i anvendelse over for en svensk outsourcingkunde«.

Jensby afviser over for DR, som tidligere over for mig, at han gav sit »eget« firma en ordre. Han fik blot et tilbud om at blive investor i IT Factory, men sagde nej tak.

EDS når at få betalt tre rater, i alt 1,5 mio. dollar, inden Asger Jensby modtager fyresedlen på et møde på EDS-hovedkontoret i Plano, Texas, i sommeren 2002. Han troede, at det var et normalt forretningsmøde, men mens han sad på flyet, blev der foretaget en razzia på hans kontor. Et cykelholdssponsorat bidrog også til fyringen.

Som jeg har kunnet fortælle, tog EDS aldrig softwaren i brug. Hvad jeg ikke anede var, at IT Factory »glemte« at levere softwaren. Stein Bagger udleverede først CDen, da Jensby var fyret, og EDS krævede den betalte software udleveret.

Jensbys reaktion? Det var ikke hans opgave som nordisk direktør at sidde og åbne konvolutter og tjekke, om en CD var ankommet.

Lang line
Det lange interview var tankevækkende også på en anden front. Stein Bagger var med sine rockervenner, bodybuilderfortid og leasingcirkusset uhyre let at placere som »skyldig« uden formildende omstændigheder. Det nydelige, venlige erhvervsmenneske Jensby har fået meget lang line.

Det er flot arbejde, som DR har præsteret, men også lidt frustrerende for mig, der har været okkuperet med bogskrivning og som ikke i tre måneder har kunnet få Jensby i tale. Han ville ikke lade sig interviewe. I et telefonopkald, da bogen burde være gået i trykken, forklarede Jensby dog, hvorfor han kun havde interesse i at udtale sig til sin mangeårige rådgiver Erik Ove.

Jeg betragter dog på galgen­humoristisk vis hans nej til interview med mig og min medforfatter på bogen »Bedrag«, Henrik Tüchsen, som et »tak for sidst«. Min business-blog Bizzen og denne klumme har længe irriteret Jensby, Bagger og Ove voldsomt. Sært nok er det vist aldrig gået op for dem, hvor meget vi journalister kan og vil samarbejde på tværs, når sagen fortjener det.