Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Jensby: Min identitet er blevet stjålet

Tidligere formand i IT Factory afviser alle anklager om skattesnyd. ”Det må være identitetstyveri,” lyder forklaringen. Anklagerne om skattesnyd drejer sig om et selskab, Jensby i sin tid fik foræret af Stein Bagger.

Asger Jensby bliver angiveligt undersøgt for at have lavet groft skattefusk, men den tidligere IT Factory-formand, afviser alle anklager.

"Det må være identitetstyveri. Jeg har ikke svindlet. Jeg har ringet til skat og fået at vide, at jeg skal henvende mig til politiet for at få bekræftet, hvad substansen er. Men jeg er overbevist om, at det er identitetstyveri," siger Asger Jensby til TV2 News.

Mistanken om skattefusk drejer sig om selskabet Troya Private Equities. Et selskab med hjemsted på de Britiske Jomfruøer, som Jensby i sin tid fik foræret af Stein Bagger, der ikke havde noget at bruge det til.

Men der er slet ikke noget at komme efter i det selskab for skattevæsenet, siger Asger Jensby til TV2 News.

”"Der er to fakturer i indeværende år i Troja Private Equity, som er helt normale fakturer med moms på, og momsen er afregnet. Det er de eneste aktiviteter omkring Troja Private Equity i 2008," siger Jensby til TV 2.

Ifølge Jyllands-Posten har skattecentret i Nærum i Nordsjælland indledt en skattesag mod Asger Jensby. Sagen vedrører angiveligt en potentiel overtrædelse af straffelovens paragraf om forsætlig og særlig grov skatteunddragelse, som i yderste konsekvens kan give op til otte års fængsel.

Det er dog ikke kun Asger Jensby, men også hans kone, der er kommet i myndighedernes søgelys.

"Jeg kommer hjem til mit hjem i Norge, hvor der ligger to breve fra Skat. Et til min kone og et til mig. Begge er orienteringer om anmeldelser dateret den 5. december," siger Jensby til TV2.

Anmeldelsen der vedrører Asger Jensbys kone handler om et firma, som konen angiveligt intet har med at gøre.

Business.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra Asger Jensby.

 




Markedet lige nu