Del : SMS
Berlingske Business

Jagten på frugterne af Apples milliardinvestering går ind

25BUSApple-Datacenter.jpg
Apple investerer 6, 3 milliarder kroner i nyt datacenter ved Foulum nær Viborg i Midtjylland. Centret skal ligge bag den store transformatorstation her på billedet. Foto: Henning Bagger

I Viborg jubler de stadig over nyheden om, at Apple vil placere et nyt datacenter til 6,3 mia. kr. nær byen. Men nu begynder forhandlingerne om at høste frugterne af de gode hensigter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens amerikanerne er sure over Apples kapitalflugt over Atlanten, står danske virksomheder og politikere på spring for at sikre største mulig gevinst af den amerikanske ikonvirksomheds 6,3 mia. kr. store investering i et datacenter i Foulum nær Viborg.

Christian Hagelskjær, adm. direktør for det kommunalejede Energi Viborg, der står for fjernvarmeforsyningen i Viborg Kommune, er én af dem, der får mest travlt i den kommende tid. Aftalen med Apple indeholder en hensigtserklæring om, at overskudsvarmen fra det nye datacenter skal udnyttes som fjernvarme i Viborg og omegn. Nu skal hensigtserklæringen omsættes til en konkret aftale.

24BUSApple-Datacenter.jpg

»Det er et æble, der er faldet ned i vores turban,« siger Christian Hagelskjær.

Energi Viborg har i lighed med de fleste andre fjernvarmeleverandører, der er afhængige af decentrale kraftvarmeværker baseret på naturgas på jagt efter nye, billigere og mere stabile energikilder.

Fra 2018 er det nemlig slut med at modtage offentligt tilskud til at opveje lave elpriser i form af det såkaldte grundtilskud. Beregninger har vist, at det kan komme til at koste fjernvarmekunderne flere tusinde kr. ekstra om året.

»Apples datacenter vil frigive så meget overskudsvarme, at vi i princippet vil kunne opvarme ikke blot alle husstande i Viborg by, men i hele kommunen. Men Viborg Kommune er meget udstrakt geografisk, og det er ikke sikkert, det kan betale sig at investere i at få fjernvarme ud til alle byer i kommunen,« siger Christian Hagelskjær.

Karup Lufthavn

Samtidig bliver Energi Viborg nødt til at investere i et anlæg med varmepumper i forbindelse med Apples datacenter, hvis Apples overskudsvarme skal kunne bruges til fjernvarme. »Vi skal nu forhandle en aftale med Apple på plads, blandt andet om prisen på overskudsvarmen. Og så skal vi finde ud af, om det er rentabelt for os at investere i anlægget og infrastrukturen. Derfor kan jeg ikke sige noget om, hvad det betyder for prisen for fjernvarmekunderne, men fjernvarmen burde blive billigere end i dag,« siger Christian Hagelskjær.

På rådhuset i Viborg er kommunaldirektør Lasse Jacobsen begyndt at slappe af, efter at han ikke længere behøver at holde Apples interesse i kommunen hemmelig for byrådsmedlemmer og rådhusansatte.

»Vi skal nu i gang med at lave lokalplan for området, have den i høring og have den vedtaget i kommunalbestyrelsen,« siger Lasse Jacobsen.»Apple har ikke tilkendegivet andet, end at de skal behandles lige som alle andre virksomheder, og vi har ikke mødt nogle ønsker om særbehandling. Så jeg tror ikke, det bliver et problem,« siger Lasse Jacobsen, der heller ikke ser ud til at skulle bekymre sig om at skulle til at ekspropriere jord for at Apple kan få plads til sit center.

»Størstedelen af den grund, Apple skal bygge på, er statsejet jord, men der er også enkelte private, som bliver berørt. Men det er Apple, der står for at få en aftale med dem på plads. Vi har bare formidlet kontakten. Vi har ingen planer om ekspropriation, men man kan selvfølgelig aldrig afvise det i sådanne sager,« siger Lasse Jacobsen.

Mogens med hænder

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere