Berlingske Business
LIVE
16:52 Facebook taber snart terræn i alle aldersgrupper

IP telefoni er gennembrud for bredbåndssamfundet

D e seneste ugers store opmærksomhed om telefoni via Internet giver et fingerpeg om betydningen af bredbåndsadgang i alle

hjem og arbejdspladser.



IP telefoni er blot et eksempel på den slags brug af bredbånd, der vil vende op og ned på

økonomien i samfundet og mange virksomheder.



Det har længe været hævdet, at Internettet ville revolutionere

vores hverdag, men sandheden er nok nærmere, at revolutionen kommer med de tjenester, vi får adgang til via bredbånd.





IP telefoni er et glimrende eksempel herpå. Med almindelig udbredelse af IP telefoni vil en bredbåndsforbindelse

pludselig være andet og mere end hurtigt Internet.



Vi kan alle se fordelene for hjem med IP telefoni via bredbåndsforbindelsen.

For første gang nogensinde kan de store børn ringe lige så meget, de vil til deres venner - uden at det koster

mere på telefonregningen, uden at telefonlinien er optaget.



Og for første gang kan forældrene arbejde hjemmefra

uden at skulle bøvle med mobiltelefonen for at undgå, at opkald fra hjemmearbejdspladsen går på den private

telefonregning.



For telefonselskaberne er det måske ved første øjekast en ubehagelig udvikling, at teleabonnenterne

nu har mulighed for at flytte deres telefoni over på bredbåndsforbindelsen - teleselskabet mister jo indtægt ved

den mindskede mængde telefoni trafik.







M en så dyster er situationen slet ikke for det teleselskab, som skal tjene

penge på kobberforbindelsen til de danske hjem: Fordi DSL-baseret bredbånd udnytter den samme kobberlinie som almindelige telefonforbindelse,

er der opstået et marked, hvor teleoperatører og medievirksomheder kan sælge mere til abonnenterne via den samme

ledning.



For få år siden kunne de kun sælge tale-telefoni, med bredbånd kan de sælge alt muligt:

Tale, video, undervisning, hjemmearbejde, underholdning, spil, sport, kunst, kultur - kun fantasien sætter grænser.



Udfordringen



Udfordringen

for teleselskaberne er slet ikke at forsvare den gamle forretningsmodel med betalt taletid. Udfordringen er derimod at skabe nye, attraktive

betjeningsmodeller, som skaber loyale og betalende abonnenter.



IP telefoni er det allerførste eksempel herpå, og

det er kun et spørgsmål om tid, før teleselskaberne selv tilbyder IP telefoni til deres bredbåndsabonnenter.



De

første eksempler på IP telefoni bliver drevet af små, innovative opstartsfirmaer, som hurtigt kan udnytte de nye

muligheder i teknologien. For teleselskaberne er der tale om en stor mundfuld, når bredbåndsbaseret IP taletelefoni skal

rulles ud til alle abonnenter: Pålideligheden og driftsikkerheden skal være i orden (vi er jo vant til, at almindelig telefoni

næsten altid virker upåklageligt), og det ville jo også være rart, hvis vi kunne anvende vores eksisterende

telefonnummer til IP telefoni (hvilket ikke er muligt med de nuværende IP telefoni løsninger).







D et stiller

store krav til telenettets centraler og fordelingsskabe, når der pludselig skal holdes rede på datapakker med video, telefoni, underholdning

og online-spil. Disse centraler og skabe skal opgraderes, og dette er teleselskaberne i fuld gang med.



Min melding til alle bredbåndsabonnenter

er derfor: Brug IP telefoni med glæde, arbejd hjemmefra eller lad din datter ringe så meget, hun lyster.



I løbet

af få år vil hjemmets hverdag være ændret på måder, vi kun kan forestille os i dag. Alt sammen

fordi teleselskaberne sammen med udgivere og tjenesteproducenter vil finde den rette måde at drive og sælge tjenesterne

på. Og dermed vil bredbåndssamfundet virkelig være en realitet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen