1. juni 2008, 19:19 – opdateret 15. maj 2012, 21:00

Det vides ikke, om der overhovedet er et problem. Eller om branchen i givet fald selv kan klare det. Men den amerikanske og europæiske debat om netneutralitet skal nu også føres i Danmark. Det sker, når IT- og Telestyrelsen til september afholder den første danske konference om et emne, som flere mener, vil blive et af tidens allermest presserende problemer i nær fremtid.

Sagen er den, at internettets båndbredde ikke er uendeligt. Efterhånden som nye tjenester kommer til, bliver nettet mere og mere belastet, og på et tidspunkt løber nettet måske tør for plads. Det er tjenester som IP-telefoni, tunge transmissioner af TV i høj kvalitet via nettet, online-baseret software eller backup af store mængder data via nettet, der allerede på nuværende tidspunkt er tunge sager, og som i fremtiden forventes at tvinge nettet i knæ.

Det har givet anledning til en ophedet diskussion, der i årevis har været ført i USA. For når der ikke er plads til alt det, som man vil sende gennem internettet, hvem skal så bestemme, hvad der har førsteret - og må internetudbyderne tage sig betalt for, at give bedre adgang til nogle tjenester frem for andre?

Konferencen, som IT- og Telestyrelsen nu vil afholde, har i første omgang primært til formål at få afdækket, hvordan holdningen er blandt de danske teleoperatører og andre i internetsamfundet.

»Vores generelle holdning er, at det vil være bedst, hvis vi kan undgå at regulere. Men i første omgang handler det om at få afklaret, om der overhovedet er et problem på det her område - og hvad branchen selv kan gøre, for at løse det,« siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, Finn Petersen.

Ingen vil betale
Et af de problemer, der har været fremført i USA er, at indholdsleverandørerne på nettet - for eksempel Google, avisernes websites eller IP-telefoni-tjenesten Skype, netop bidrager til at gøre nettet til noget, som folk gerne vil betale for at have adgang til. Derfor mener de store, trafiktunge indholdsudbydere ikke, at det er rimeligt at de skal betale penge til internetudbyderne, for at få deres trafik prioriteret frem for andre - fordi de netop er grunden til, at internetkunderne overhovedet gider betale for internetforbindelse.

Samtidig hævder indholdssiden, at de stores evne til at betale for at få deres trafik prioriteret, vil gå ud over de små start-ups, der ikke har Googles finansielle kapacitet. Når de stores trafik får førsteprioritet, kan de små selskabers tjenester blive dræbende langsomme, og det vil i sidste ende kvæle alt innovation på nettet og forhindre nye tjenester i at opstå.

På den anden side står teleudbyderne, der betaler regningen for kablerne og infrastrukturen - og som samtidig kan notere, at Google og andre hiver store overskud hjem på deres nettjenester, uden at betale en krone til nettets udvikling.

Så længe området ikke har klare retningslinjer, er det således TDC frit for at tage mod betaling for at gøre TV 2s internetbaserede TV-tjenester lynhurtige, mens alle andre bliver smæk fyldt med huller. Teleanalytikeren Torben Rune fra Netplan har tidligere i Berlingske Business spået, at pladsproblemerne vil begynde at optræde inden for et par år, og at det derfor er på høje tid at finde løsninger.

»Det er derfor, vi gerne vil have en dansk debat i gang nu, hvor vi finder ud af, om det er nødvendigt at gribe ind - enten i form af regulering eller ved, at branchen selv laver en slags »code of conduct«. Som myndighed er vores opgave at sørge for, at ingen misbruger en stærk markedsposition, men debatten er meget nuanceret, og prioritering af trafik er ikke nødvendigvis dårlig. Det kan være til gavn for forbrugerne, hvis de oplever, at en lejet film går hurtigere igennem, frem for at billedet fryser hvert tiende sekund, bare for at nævne et eksempel,« siger Finn Petersen.

Branchenorm
I Norge har det norske Post- og teletilsynet for nyligt spillet ud med nogle principper, der senere skal danne grundlag for en egentlig branchenorm på området. Men debatten om netneutralitet føres også på EU-plan, hvor danske Karin Riis-Jørgensen (V) har været meget engageret i at få en EU-debat i gang på området. Fordi nettet - og nettets trafik - er globalt, giver det nemlig ikke meget mening kun at diskutere emnet i det lille danske hjørne af nettet.

Kommisær for informationssamfundet Viviane Reding har tidligere erklæret, at området har EUs interesse - men debatten har langt fra opnået samme ophidselse som i USA, hvor de kommercielle aspekter har udløst lovforslag om internetfrihed.