11. februar 2008, 05:45

Behøver USA eje internettet - eller er det på tide at slippe internettet frit ?

Spørgsmålet er nærmest hårrejsende abstrakt, men det er ikke desto mindre udgangspunktet for en høringsrække, der torsdag i denne uge begynder i USA.

Emnet for høringerne er uafhængighed for organisationen ICANN - Internet Corporation for Assigned Names And Numbers - og netop denne organisation har i årevis været omgærdet af både mystik, misforståelser og ophedet international debat. Non-profit-organisationen er nemlig internettets absolutte hjørnesten, fordi organisationens opgave populært sagt er, at få internettet til at hænge sammen. ICANN den kilde, som internettet udspringer fra. Dermed er ICANN også en af de største magtfaktorer i nutidens digitale verden, hvor nettet er livsnerve for både regeringer, virksomheder og privatpersoner over hele verden - og også en magtfaktor, der fortsat officielt hører under den amerikanske regering.

Bliver høringen en succes, kan internettet for første gang nogensinde få sin frihed og blive uafhængigt af den amerikanske regerings formelle kontrol.

Stor politisk bevågenhed
Selv om kun ganske få almindelige mennesker kender organisationen, har der siden dens stiftelse i 1998 været stor politisk bevågenhed omkring den.

Siden internettet blev opfundet i midten af sidste århundrede, har det nemlig overvejende været et amerikansk fænomen, og amerikanernes engagement i internettets tidlige udvikling betyder også, at meget af grundstrukturen i dag stadig hører hjemme i USA.

På samme måde har ICANN fra begyndelsen fungeret på en form for pengeløs kontrakt - et ‘Memorandum of Understanding‘ - med først det amerikanske forsvarsministerium og nu det amerikanske handelsministerium, hvilket har givet næring til konspirationsteoretikernes spekulationer, fordi den til enhver tid siddende amerikanske præsident i praksis er øverste chef for internettets udvikling, grundstrukturer og drift.

Koblingen til den amerikanske regering har dog ifølge ICANN selv været overdrevet. Nu står båndene til at blive løsnet, hvis ICANNs folk til høringen får de amerikanske myndigheder overbevist om, at organisationen er klar til at stå på egne ben. Høringen er nemlig en midtvejsevaluering af en række krav, som organisationen skal opfylde, før USA vil slippe den fri. ICANN mener selv, at de krav nu er opfyldt i så stort omfang, at USA bør slippe grebet allerede i 2009, når den nuværende aftale udløber. Organisationens officielle midtvejsrapport, der kom for få uger siden, blev derfor i den internationale presse tolket som internettets officielle frihedserklæring.

»Der er rigtig mange verden over, der gerne vil have den binding væk. Derfor er høringen et meget positivt træk. Internettet er jo ikke nogens - det er brugernes, og vi har aldrig været interesserede i at være en del af et politisk spil om ejerskab,« siger ICANNs danske ansatte, Tina Dam, der bestrider en toppost i organisationens californiske hovedkvarter.

Trusler om nyt internet
Hermed henviser hun til den nærmest surrealistiske situation der opstod i 2005, da der op til et WTO-topmøde i Tunis pludselig udbrød ballade om det formelle amerikanske ejerskab. Det fik dengang flere nationer - blandt andre Kina, Brasilien og Iran til at true med at trække sig helt ud af internettet og lave deres eget, hvilket faktisk godt kan lade sig gøre, hvis man har tilstrækkelig meget kontrol over teknikken på nationalt plan. Dengang var også EUs kommissær for informationssamfundet, Viviane Reding, ude med riven overfor amerikanerne, der til gengæld annoncerede, at de ikke havde nogen planer om at slippe kontrollen. En udmelding, der dengang sendte chokbølger gennem internetsamfundet, fordi USA dermed annoncerede, at de havde tænkt sig at bevare kontrollen over internettets rodservere forevigt.

På den anden side mente FN, at nettet - og dermed ICANN - burde være en international opgave. Debatten endte i bureaukratiets langsommelige kværn, og siden har der været stort set stille om organisationen, der hele tiden selv har ønsket at blive fri.

Uafhængighed
»Uafhængighed sikrer jo, at brugerne over hele verden også i fremtiden har garanti for, at nettets grundstrukturer udvikler sig som det internationale samfund ønsker det. Og så har uafhængighed jo også den betydning, at man internationalt får en bekymring mindre - selv om ejerskabsspørgsmålet aldrig rigtig har været noget, vi selv har mærket noget til.«

Officielt har ICANN hele tiden haft en masse opgaver, der vedrører de mest grundlæggende ting på nettet.

ICANN står overordnet for tildeling og administration af IP-adresser (internettets adressesystem, red), til de enkelte lande og styrer på det overordnede plan det system, der parrer IP-adresserne med almindelige webadresser. så brugerne bliver sendt de rigtige steder hen, når de søger efter informationer på nettet. Det arbejde er noget af det mest grundlæggende, fordi adressesystemet er det, der sikrer at mails, IP-telefoni, websurferi og et væld af andre kommunikationstjenester overhovedet kan lade sig gøre.

Ny teknologier
Men ICANN er også omdrejningspunkt i udviklingen af mange de nye teknologier, der hele tiden muliggør at nettet kan udvikle sig teknisk. I disse dage er ICANN eksempelvist ved at indføre et nyt IP-adressesystem - det såkaldte IPv6 - der sikrer, at der også i fremtiden vil være IP-adresser nok til det hastigt voksende net.

Ifølge kritikerne har ICANN dermed også fået alt for meget magt, og frygten har været, at organisationen ville kunne bruges politisk til at koble hele lande ud af det globale net som en del af et militært angreb eller blot som politisk pression.

ICANN hævder selv, at USA aldrig har gjort brug af den magt - og at det slet ikke er teknisk muligt at udøve den og betragter i øvrigt hele diskussionen om magt og ejerskab som en misforståelse, der oprinder i, at kun få har det fulde overblik over, hvordan internettets organisationer er skruet sammen.

»Det er alene en historisk ting, der har fået næring af, at vi skal afrapportere til det amerikanske handelsministerium om, hvad vi laver. Men at det overhovedet har betydning for folk, skyldes snarere følelsen af, at det fortsat er USA, der kontrollerer nettet. I praksis har det ingen betydning,« siger Tina Dam og forklarer, at ICANNs bestyrelse i dag er sammensat af folk fra hele verden i et sirligt system, der struktureret så alle verdens regioner i dag opnår repræsentation i organisationen.

ICANN modtager heller ikke amerikanske skattekroner, men får sine omkostninger dækket via salg af såkaldte top-level-domæner, som for eksempel .com.

Ingen officiel holdning
Selv om den danske It- og Telestyrelse ikke er direkte repræsenteret blandt de interessenter, der har afgivet høringssvar om ICANNs afhængighed af USA, arbejder også de danske myndigheder med i de udvalg, der i regi af EU har forholdt sig til, hvor ICANN og dermed internettets fremtid er bedst sikret. Danmark har dog ikke isoleret set en officiel holdning til høringen, men hos IT- og Telestyrelsen følges processen omkring høringen med spænding.

Kontorchef i Mobilkontoret Helle Bøjen Larsen glæder sig over, at processen har medført en række positive ting.

»Vi har ikke taget endelig stilling til fremtiden for ICANN - hvad angår uafhængighed af USA, men vi har noteret os de fremskridt, der er sket - herunder særligt omkring transparens og beslutningsprocesser.«

Høringen ventes afsluttet 15. februar