Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Internetfirma politianmeldt af Forbruger-ombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Greenline A/S for at annoncere med priser ekskl. moms over for forbrugere.

Greenline A/S, der sælger el-artikler på internettet, har annonceret med priser uden moms. Det er ikke lovligt, når man markedsfører sig over for forbrugere, fordi det gør den reelle pris uigennemsigtig.

Derfor er firmaet nu meldt til politiet, oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende, der annoncerer over for forbrugere, oplyse varens samlede pris inklusive alle gebyrer, omkostninger, moms og andre afgifter, som forbrugeren skal betale.

Forbrugerombudsmanden havde i forbindelse med en tidligere sag oplyst virksomheden om reglerne og opfordret virksomheden til at lovliggøre hjemmesiden. Efter at have modtaget en ny henvendelse fra en forbruger om den erhvervsdrivendes hjemmeside har Forbrugerombudsmanden nu politianmeldt virksomheden.

Den erhvervsdrivende har nu rettet priserne på hjemmesiden, således at priserne fremgår inkl. moms.

Læs også: 

Internetfirma hiver netbutik i retten

13 gode råd om netbutik

 




Markedet lige nu