Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ingen slipper for ny digital signatur

Når den nye digitale signatur, NemID, slippes løs i juli, bliver alle netbankkunder tvunget til at bruge løsningen. NemID er ét login til alle nettjenester.

17 Kommentarer

Alle danskere med netbank skal inden for få måneder vænne sig til en ny måde at logge på, når de skal tjekke de private finanser.

Fra juli til november skifter samtlige danske banker nemlig til den nye officielle digitale signatur i Danmark, NemID, og det bliver ikke muligt at beholde sin nuværende måde at logge ind på.

- Banksektoren vurderer, at der er behov for en opgradering af netbanksikkerheden. Det får vi nu, og det er også til glæde for kunderne, siger kommunikationschef Jette Knudsen fra DanID, som står bag NemID.

Den nye løsning betyder, at der ikke skal installeres filer på computeren, da NemID udelukkende består af et brugernavn, en adgangskode og et lille lamineret nøglekort til tegnebogen.

- Nøglekortet betyder, at man populært sagt har noget i både hovedet og i hånden. Det gør det rigtigt svært at lave de klassiske internetangreb, hvor der er nogen, som lægger spyware ned på computeren og aflurer dine koder, forklarer Jette Knudsen.

Hun understreger, at baggrunden for NemID også skyldes, at bankerne og det offentlige er blevet enige om, at det er godt for landet med en enhedsløsning, hvor man kan tage rutinen fra ens netbank med over i den offentlige sektor.

Ud over netbanken giver NemID adgang til selvbetjening på offentlige hjemmesider som skat.dk.
Det er også idéen, at virksomheder kan tilbyde deres kunder at bruge NemID på deres hjemmeside. Men hos teleselskabet Telmore er de ikke begejstrede.

- Vi synes ikke, at en løsning med et lamineret papkort med 148 koder matcher den digitale udvikling, vi ser i øjeblikket, siger pressechef i Michael Koch.

Lektor ved IT Universitetet Carsten Schürmann er enig i, at det virker antikt og mere ufleksibelt med et nøglekort, men pointerer, at sådan en løsning kan være nødvendig for stoppe kriminelle på internettet.

- Det kan forekomme lavteknologisk og bøvlet. Men det ekstra element, som kommer med nøglekortet, løfter sikkerheden til det dobbelte, siger Carsten Schürmann.

Han pointerer, at systemet allerede er velkendt og veltestet i andre europæiske lande.

- Tyskerne har længe kørt med et system som dette for netbankerne. Og her er folk glade for det, siger Carsten Schürmann.

Hos IT- og Telestyrelsen, som har udviklet NemID sammen med PBS, forventer man da også, at inddragelsen af netbankerne bliver lokomotiv for, at digital selvbetjening bliver den foretrukne form for selvbetjening, når danskerne skal i kontakt med det offentlige.

Målsætningen er, at de første tre millioner danskere inden nytår har fået et NemID.

/ritzau/

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Møg

Ja, sikke et møg-nøglekort!

Spørgsmål

Er der en teknik kyndig der kan kommentere om det er teknisk muligt at udforme fremtidens digitale løsning på samme måde som log-in via aktiv kort fra Danske Banks netbank? Hvis dette er tilfældet virker digital signatur slet og ret ikke gennemtænkt og må med rette betegnes som galimatias.

Fiasko

Jeg bryder mig absolut ikke om nøglekort! Sig mig engang, hvorfor skal jeg have dårligere løsning end jeg har i dag?

Nøglekort ##7KN§#Ar%?

Er det virkelig rigtigt, at borgere får gammeldags irreterende nøglekort det giver ikke mening. En god løsning ville formentlig være aktiv-kort ligesom i Danske Netbank.

Epic fail

Der er ikke tale om en digital signatur, men en SINGLE SIGN ON løsning.

Uagtet hvordan man vender og drejer den i al sin uvidenhed, så bliver der ALDRIG tale om en digital signatur, al den stund man ikke selv (og kun selv) har den private nøgle.

Men måske vi i fremtiden skal have inddraget nøglerne til vores bopæl, hvorefter vi kun kan få adgang til vores egen bolig at ved at gå over til det lokale postkontor, og bede en medarbejder der om at låse os ind - og samtidig stole på at der aldrig kunne være et broddent kar på postkontoret der kunne finde på at misbruge sin position, og postkontoret selvfølgelig heller aldrig kunne finde på at udlevere nøglen til efterretningsvæsen mv.

Første juli 2010 blev dagen, hvor man startede masseudsalget af borgernes retssikkerhed - en skammens dag.

Kommentarkvalitet

Til Jer der kommenterer:

Hvis I behersker Jeres PC, netbank, e-handel ect. lige så ringe, som I behersker det danske sprog - tjah, så skal det s'gu gå galt. I kan ikke stave, I kan ikke sætte tegn, I laver orddeling, hvor der ingen skal være, I udelader ord og forkludrer meningen i det, I prøver at udtrykke!!!

Vågn lige op før I "hacker" på forandringen!!!!

P.S.: Produktet fungerer i øvrigt udærket.

Hvad er et "udærket" fungerende produkt?

Fej lige for egen dør!

Netetikette

Jeg er lidt overrasket over at der stadig sidder "gamle skolelærere" på nettet det burde være en selvfølge at man ikke retter på andre endsige påtaler andres skrive,stavemåde det burde du være klar over før du føre dig frem på nettet med din "gamle " moral her på nettet er alle lige og alle kan skrive som de har mulighed for kan du ikke udholde dette så fjern dig fra dette fordomsfrie medie... Og ja jeg gider heller ikke sætte tegn hele tiden...

Folk vil da kompromitere sig selv alligevel...

... ved at scanne papkortet ind og lægge på computeren. Og så er man lige vidt. Men min adgang til netbank skal netop sikre, at jeg vil kunne komme til mine bankforretninger selvom jeg kan have glemt min tegnebog. Så det virker bare ikke smart.

Absolut fremragende...

Præcis denne model har Jyske Bank (hvor jeg er kunde) brugt i alle de år der har været internetbank.

Det er:
- enormt simpelt, da der ikke skal installeres noget eller behov for speciel software, browsere osv.
- sikkert, da kodekortet gør det umuligt for en hacker at få adgang til kontoen uden de fysiske engangskoder.

Og det næste kodekort ankommer altid i postkassen i god tid før du er løbet tør for koder (vist ca. når der er 20 tilbage på det gamle kort).

Så for alle der skriger "skrækkeligt, verden bryder sammen" vil jeg sige: Det lyder forrygende, fremover kan jeg logge ind på stort set alt med én, sikker metode - og minimerer dermed antallet af koder og logins der skal huskes.




Markedet lige nu