IT på spidsen: Mens det globale erhvervsliv vrider sig i smerte i finanskrisen, fremstilles Googles fortsatte succes i en ny bog som et åbenlyst mønstereksempel på, hvordan det skal gøres.
9. marts 2009, 18:28 – opdateret 17. maj 2012, 17:19
I en tid, hvor et af det globale erhvervslivs koryfæer, AIG, med ekspertise i pengeanbringelser og risikovurderinger, formår at levere verdenshistoriens største kvartalsunderskud på 62 milliarder dollar, vel at mærke efter at have modtaget 150 milliarder i offentlig støtte, er det måske værd at overveje andre måder at drive forretning på.
Denne opgave har forfatteren Jeff Jarvis påtaget sig med bogen »What Would Google Do?«, hvor han definerer 40 Google-succes-principper samt, ikke mindst, giver eksempler på, hvorledes disse principper kan applikeres i brancher som finans, underholdning, nyhedsmedier, luftfart, biler og uddannelse. Valget af Google er ligeså oplagt som anledningen. Søgegiganten er uden sammenligning det nye århundredes største erhvervssucces, og ifølge den ærværdige og konservative Times of London den hurtigst voksende virksomhed nogensinde.
De vigtigste Google-principper opsummerer Jeff Jarvis på denne måde: Google prøver ikke at eje og kontrollere alle elementerne i værdikæden. I stedet konstruerer man en platform og et netværk, som andre, virksomheder og kunder, kan benytte sig af. I den traditionelle økonomi er det omvendt. Her forsøger virksomheden at kontrollere mest muligt for på den måde at holde konkurrenter væk og have størst mulig indflydelse på prisdannelsen. Denne model har stadigt sværere ved at overleve, vurderer Jarvis. Dels fordi den kræver masser af kapital og dels fordi det er en lukket struktur, der har svært ved at kommunikere med markedet. Google-modellen hylder derimod åbenhed og gennemsigtighed, sådan at kunderne kan komme til orde og få indflydelse. Og så er Google også et eksempel på nye forretningsmodeller, hvor prisen ikke nødvendigvis er en funktion af produktionsomkostningerne.
Android
Et par eksempler fra Googles verden. Googles mobile styresystem, Android, er en åben platform, der inviterer udviklere til at lave applikationer. Det skaber trafik, og sådan tjener Google penge. Samme princip gør sig gældende med Google Maps. Langt de fleste af Googles produkter er gratis, pengene tjenes på reklamer eller på at sælge opgraderede udgaver, typisk til erhvervsmarkedet.
Men kan disse principper overføres til verdenen uden for cyberspace? Ja, mener Jeff Jarvis, det handler ikke så meget om konkrete metoder, men om et andet mindset. Et lidt forblommet argument, men Jarvis følger op med eksempler på, hvorledes brancher med mange år på bagen kan tænke i Google-baner.
Bilindustrien kunne f.eks. bruge køretøjet som en platform for skræddersyede ydelser inden for elektronik eller underholdning. Bilens pris kunne sænkes ved hjælp af reklamefinansiering, eller ved at tjene pengene på services relateret til bilen. Elbil-producenten Better Place tænker i sådanne baner, når man planlægger at sælge billige biler og tjene pengene på efterlevering af batterier.
Bilproducenterne bør også invitere kunderne indenfor og lade dem deltage i udviklingsprocessen, i stedet for at forlade sig på ineffektive markedsanalyser og andre forældede metoder som fokusgrupper.
Google er ikke usårlig
PC-producenten Dell er en af pionererne inden for massiv brugerinddragelse og har haft stor succes med ideastorm.com, hvor kunderne kan komme med forslag, og virksomheden gengælder med fuld åbenhed om, hvad man gør ved ideerne. »I en virksomhed af vores størrelse går det ikke, at en håndfuld mennesker træffer alle beslutningerne. Du er nødt til at samarbejde og inddrage omverdenen,« lød det fra Michael Dell, da han blev interviewet af Jeff Jarvis.
Jarvis’ teser holder dog ikke hele vejen. Google er ikke usårlig, finanskrisen har også ramt drengene fra Mountain View. Google er heller ikke altid åben, men holder kortene tæt ind til kroppen, når det f.eks. gælder virksomhedens guldæg, reklameindtægterne, og det er noget nær umuligt for en almindelig bruger at komme i kontakt med en Google-ansat. Der er også eksempler på, at man godt kan få succes uden at gøre som Google. Tag blot Apple, hvis store fremgang i de senere år bygger på en hermetisk lukket forretningsmodel og en kontrolfiksering ud over det sædvanlige.
Ikke desto mindre er WWGD? en tankevækkende og læseværdig bog, ikke mindst for de mange erhvervsledere der fortsat anser succeser som Google og Amazon for at være isolerede og måske endda tidsbegrænsede fænomener. Googles betydning rækker langt ud over cyberspace, og succeshistorien er værd at studere nærmere.



























































