Del : SMS
Berlingske Business

Huawei vil vinde mere i Danmark

IRAN-HUAWEI/HP
Den kinesiske mobilgigant vil mere end alene stå for en kraftig udbygning af TDCs mobilnet, siger europadirektøren. Foto:

Den kinesiske mobilgigant vil mere end alene stå for en kraftig udbygning af TDCs mobilnet, siger europadirektøren. Et udviklingscenter er stadig på tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kinesiske mobilgigant Huawei går efter overtagelsen til næste år af TDCs mobilnet efter også at få aftaler i stand med Telenor, Telia og »3« og overvejer stadig at lægge et nyt udviklingscenter i Danmark.

Det siger Huaweis europadirektør, Victor Wang, til Berlingske. Huawei skal fra begyndelsen af 2014 overtage TDCs mobilnet i Danmark efter svenske Ericsson og gøre dem klar til en større opgradering til den nye 4G-/LTE-teknologi, som leverer datahastigheder, der er fem-ti gange hurtigere end på 3G-mobilnettet. Kontrakten er på fire milliarder kroner over seks år.

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.

»Selv i europæisk sammenhæng er kontrakten med TDC meget stor, og den dækker ikke kun infrastruktur og udstyr men også service. Danmark er et vigtigt land for os på europakortet. Vi forventer i juni 2014 at have 225 ansatte i Danmark. Heraf vil omkring 100 være nogen, som vi overtager fra TDC og Ericsson, resten vil være nye arbejdspladser, som oprettes. Og i det lange løb forventer jeg endnu flere ansatte i Danmark. Vi fører samtaler med de andre teleselskaber – Telenor, Telia og »3«,« siger Victor Wang.

Han understreger dog, at det er samtaler, ikke forhandlinger.

Huawei, som indtil for nylig var forholdsvis ukendt i Danmark, er verdens næststørste leverandør af mobilnetværk efter Ericsson og verdens tredjestørste producent af smartphonetelefoner og anser Europa for at være det andet hjemmemarked efter Kina.

Der er også et fastnet...

TDC kommer til at betale 240 millioner kroner til Ericsson for opsigelsen af den nuværende kontrakt. Huawei vandt ordren, fordi kineserne forpligter sig til løbende at måle kvaliteten af TDCs mobilnet og selv sikre, at den mindst matcher konkurrenternes.

»Alle ser nu på den store kontrakt, men vi har også mindre kontrakter, også med andre danske teleselskaber. Så der er mange muligheder for at vokse, også nye muligheder med TDC, som jo f.eks. har et fastnet,« siger Victor Wang og understreger, at »vor ambition er at hjælpe TDC til at få det bedste netværk i Danmark«. Mobilgiganten overvejer fortsat at udvide aktiviteterne i Danmark.

Huawei

»Vi har otte forsknings- og udviklingscentre i Europa, heriblandt i Sverige. Danmark kunne være næste træk, selv om jeg ikke kan sige, om der etableres et nyt her. Men kontrakten med TDC vil definitivt have indflydelse på vore investeringer og investeringsplaner,« siger europadirektøren.

Men Victor Wang har også andre mulige kort at spille.

Et teknisk supportcenter for hele Skandinavien kunne også etableres i Danmark, ligesom det nye netværkscenter, som etableres i den gamle KTAS-bygning på Borups Allé i København i forbindelse med TDC-kontrakten for at drive og overvåge nettet, også kunne få større nordisk fokus. Lige nu har Huawei et europæisk netværkscenter placeret i Rumænien.

Aflytning spøger stadig

Sikkerhedsaspektet ved at lægge vigtig, dansk infrastruktur i hænderne på en kinesisk virksomhed dukker konstant op. Huawei er i søgelyset i flere lande, som har mistanke om, at det kan være muligt for den kinesiske stat at fjernaflytte kommunikationen. Huawei har selv pure afvist beskyldningerne om mulig spionage og om forbindelser til den kinesiske regering og siger omvendt, at selskabets udstyr må høre til verdens bedst sikrede, fordi så mange landes efterretningsfolk har været involveret i grundige undersøgelser af det.

»TDC har arbejdet tæt sammen med Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet, og der er lavet et setup, som jeg aldrig har set før. Så jeg er helt tryg,« siger Peter Schleidt, koncerndirektør for TDC Operations, som står for hele TDCs netværk.

06BUSbing.jpg

Den britiske regering er klar til at godkende et nyt Huawei-cybersikkerhedscenter i landet, hvis Huawei indvilliger i at underlægge sig strammere regler for at mindske frygten for spionage og hackning.

Det sker som resultatet af en undersøgelse, som regeringen satte i gang i juli, og som har haft premierminister David Camerons nationale sikkerhedsrådgiver, Kim Darroch, i spidsen.

Huawei åbnede i 2010 centeret i Oxfordshire i det sydlige England for at teste sikkerheden i software og hardware.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere