Del : SMS

Her er det nye fra Las Vegas

pix-Grammofon
Overskrift
Grammofonen er tilbage - takket være vinylpladernes store comeback. Her er Panasonics Technics SL 1200G Direct Drive Hi-Fi-grammofon. Foto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Foto:
pix-Huawei
Overskrift
Mate 8 er Huaweis nye toptelefon. Den seks tommer store sag præsenteres her af Kevin Ho, der er chef for Huaweis mobilforretning. Foto: Paul Buck, EPA/Scanpix Foto:

Et hurtigt overblik over en række af nyhederne fra verdens største forbrugerelektronikmesse - og et nærliggende bordel.

Artiklen fortsætter under annoncen

LAS VEGAS, USA: Omkring 20.000 nye produkter ventes lanceret i løbet af verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i spillebyen Las Vegas i det sydvestlige hjørne af USA i denne uge. Her er en række af de foreløbige nyheder.

LG klar med opdateret TV-brugerflade

Den sydkoreanske elektronikgigant LG Electronics opdaterer brugerfladen på sine fjernsyn. WebOS 3.0 udvides med en ny funktion, Magic Zoom, hvor man kan forstørre dele af billedet på skærmen, uden at det går ud over billedkvaliteten. Samtidig kan man nu slutte en mobiltelefon med LGs Plus App til fjernsynet, så man kan køre apps direkte på skærmen. I en ny kanalliste kan man blande favorit-TV-kanalerne med andre indholdstjenester, så man let kan blade igennem blot dem. Endelig indføres multivisning, så man kan se to forskellige programmer samtidig - eller et TV-program og f.eks. en Blu-ray-film.

pix-CES

Hov, det var det forkerte

Japanske Panasonic indfører på sine nye Lumix-fotografiapparater en ny efterfokuseringsfunktion. Når billedet er taget, og det viser sig, at det er den forkerte person eller ting, som der er stillet skarpt på, kan man justere fokus, så det bliver det rigtige motiv, der fremhæves.

Ingen Galaxy S7 - men den er på vej

Verdens største mobil- og TV-producent, Samsung, havde ingen ny toptelefon med på sin præsentation af de nye varer på CES. Galaxy S7 ventes da også først at være klar forud for verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, i Barcelona i februar. Kilder fortalte forleden det sydkoreanske Electronic Times, at Samsung planlægger en første produktion af omkring fem millioner Galaxy S7-telefoner, som vil kunne i to versioner: en 5,2 tommer med almindelig skærm og en 5,5 tommer Edge-model, hvor skærmen går ned over den ene af siderne. De 3,3 millioner bliver den normalt version, de 1,6 millioner er Edge-versionen. Samsung har ikke selv kommenteret oplysningerne.

Ny toptelefon fra Huawei

Mate 8 er den kinesiske mobilproducent Huaweis nye toptelefon. Huawei er verdens tredjestørste mobilproducent efter Samsung og Apple og solgte i 2015 i alt 100 millioner smartphonetelefoner mod 75 millioner i 2014. Mate 8 har en skærm på seks tommer og vil koste 4.600 kroner, når den til marts kan købes i Danmark. Batteriet loves at holde i to døgn ved normal brug og kan lades op til et døgns brug på 30 minutter. Telefonen har et 16 megapixler IMX298-bagkamera fra Sony og et otte megapixler frontkameraindbygget, har en skærmopløsning på 1.920 x 1.080 pixler, en arbejdshukommelse på 3 gigabyte RAM, lagerplads på 32 gigabyte og vejer 185 gram. Der er fingeraftryksscanner, og styresystemet er nyeste Android 6.0.

pix-Ford

Vinylpladerne får nye grammofoner

De gamle vinylplader, LPerne, har fået en uventet renæssance, og det kræver naturligvis en god grammofon, så man kan høre de fine nuancer, som kenderne får ud af vinylplader i modsætning til moderne CDer og digitale filer. Japanske Panasonic er klar med en HiFi-grammofon, SL-1200G, i sin Technics-serie. Grammofonen er udviklet, så den motorlyd, som mange vil genkende fra gamle grammofoner, er væk, takket være roterende sensorer. Den første af de nye grammofoner er klar til salg til sommer. Prisen er dog ukendt.

HTC ændrer sine VR-briller

Mobilproducenten HTC har i sidste øjeblik ændret på sine briller til virtuel virkelighed (VR), så man vil kunne gå rundt med dem i hele det rum, som man befinder sig i. Dermed håber HTC at overhale konkurrenterne Sony, det Facebook-ejede Oculos og Samsung indenom. Vive-brillerne kommer i handelen til april, hvor Oculus' VR-briller vil kunne købes i løbet af 1. halvår. Med konkurrenternes briller er man begrænset til kun at kunne bevæge sig nogle få meter, hvor Vive kan bruges i hele det rum, hvor man er, og med et tryk på en knap viser det nye eksterne kamera et spøgelsesbillede af rummet, så man ikke behøver at tage brillerne af for at kikke ud i den virkelige virkelighed. HTC har ikke sat pris på Vive, ligesom Oculos ikke har afsløret prisen på Oculus VR.

pix-Mark Fields

200 millioner bruger nu Windows 10

Efter et halvt år på banen er der nu 200 millioner på verdensplan, der bruger Microsofts nyeste computerstyresystem, Windows 10. Windows 10 blev lanceret 29. juli 2015 og er et år frem gratis at installere og bruge, hvis man i forvejen bruger enten Windows 7 eller Windows 8. Windows 10 er Microsofts første styresystem, som vil være identisk på tværs af alt udstyr: PCer, tavle-PCer, mobiltelefoner og Microsofts spillekonsol Xbox. 16,2 procent af dansk udstyr brugte i december ifølge analysetjenesten Statcounter Windows 10 mod 14,43 procent i november. Flere og flere tavle-PCer kommer med Windows 10 og fungerer derfor som reelle alternativer til almindelige, bærbare computere. Windows 10 er dermed blevet det af Microsofts styresystemer, som på kortest tid har vundet flest brugere.

pix-Virtuel virkelighed

Bordel til kamp mod virtuel virkelighed

CES er det største arrangement, som overhovedet holdes i Las Vegas, og det betyder samtidig et løft i forretningen hos Sheri's Ranch, et godkendt bordel og - som det hedder - »sex resort« (sexområde) i den uges tid, som CES varer. Bordellet har særligt kik på den nye VR-teknologi til virtuel virkelighed, hvor man gennem et par briller oplever, at man kan bevæge sig rundt i en digital verden. Virtuel sex med brillerne på er dog ikke vejen frem, mener man på Sheri's Ranch. »Der skal mere end en sexsimulator til at sætte mig fra bestallingen, især fordi jeg tilbyder så meget mere end sex. Vi tilbyder virkelig intimitet, ikke illusionen om intimitet,« fastslår bordellet selvsikkert.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere