Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hent penge på gratis software på nettet

Der er penge og udvikling at hente med gratis software og onlineløsninger som Google Apps.

Internettet har revolutioneret vores måder at tænke og ikke mindst at drive forretning på.

Det er en levende organisme der hele tiden rykker ved grænserne for, hvordan vi kan gøre hverdagen i virksomheden lettere og trods de hardwaretekniske investeringer, billegere.

Hvem siger for eksempel, at man skal betale for software, eller at man skal have virksomhedens oplysninger liggende gemt væk på harddisken i virksomheden.

I de seneste år er der sket en kollosal udvikling i udbudet af gratis software og det der kaldes 'hostede' løsninger - online-værktøjer. Og selv om det for mange mindre virksomheder kan lyde fremmed, utrygt og usikkert, så er der gode grunde til alligevel at kaste et blik på nettets mange muligheder.

Flere softwareudviklere har længe forsøgt at skabe alternativer til Microsofts dominans på softwaremarkedet.

Via Internettet udvikler de gratis softwareelementer og styresystemer i et verdensomspændende netværk, hvor den ene lægger én feature ud med en åben kildekode, som andre så kan udvikle videre på.

På den måde er begreber som 'Open Source' og styresystemet Linux blevet bredt tilgængelige, ligesom mange små gratis programmer er kommet til live.

Freeware'n er der

Googler man »free software« får man et 158.000.000 hits, og selv om man indsnævrer søgningen til 'Free business software' får man stadig 49.200.000 hits - et uoverskueligt hav af tilbud, som man som almindelig forudsætningsløs ikke aner, om man kan gøre brug af.

Og er man ikke en IT-haj er der god grund til at se sig for, for der kan hurtigt løbe mange udviklingstimer i at komponere sit eget 'Open Source'-system. Men der findes komplette programmer og andre løsninger på nettet, der kan have interesse for en mindre dansk virksomhed. Det gælder blandt andet det gratis OpenOffice og det delvist gratis Google Apps, der kan erstatte de licensbelagte Office-pakker med de vanlige regneark, teksbehandling og e-mail-funktioner fra Microsoft. Det mener blandt andre Christian Schwarz Lausten, der er konsulent erhvervslivets anvendelse af nye digitale medier i virksomheden Seismonaut. Han bruger selv mange gratis online-værktøjer, herunder Google Docs og sparer penge på Microsoft-licenser.

Mere end penge

Christian Schwarz Lausten peger dog på flere fordele end bare at spare penge.

- De onlinebaserede værkøjer er tilpasset en livsstil og en arbejdsmetode, som i stigende grad vinder indpas. Vi arbejder på mange tidspunkter af døgnet fra mange forskellige steder, og man kan sidde flere og arbejde sammen omkring et dokument. Der kræves mobilitet i mange nye job, og der er desktop versionerne for statiske. Online-løsningerne er meget modulorientret. Hvor Microsoft Office-pakken udelukkende kan snakke sammen med andre Microsoft-produkter, kan onlineværktøjerne snakke sammen med mange forskellige gennem blandt andet RSS feeds. Og så skal man ikke tænke på, hvor det bliver lagret, eller sikkerheden ved det, for eksempelvis Google Docs har langt bedre sikkerhed end du nogensinde selv ville have derhjemme, siger Christian Schwarz Lausten.

Ny Open Office-pakke

Den direkte pendant til Microsoft Office er det gratis desktopbaserede OpenOffice, der er udviklet som 'Open Source' og for en måned siden kom i en ny version, der allerede er downloadet mere end 100.000 gange i Danmark. De danske myndigheder arbejder på at integrere OpenOffice og Asger Nordlund, der er konsulent hos Teknologisk Institut, hvor han arbejder med E-business i mindre virksomheder, er begejstret for OpenOffice.

- Det er genialt. Det kan fra den ene dag til den anden gå ind og erstatte Microsoft Office. De små virksomheder skal jo princippet bare bruge mailklienten i OpenOffice, siger han.

For de mindste virksoheder, ser han dog den største fidus i de online-regnskabsservicetidbud, der findes - eksempelvis det danske E-conomics, de er en pendant til C5.

- Det der er det store skift i de her år er, i stedet for at købe en cd-rom, så kører ens økonomisystem på skærmen fra en server der står hos en leverandør. Det betyder, at man kan få systemer, der har en hel masse brugbare funktiner, som giver overblik og sparer tid på faktureringen for bare et par hundrede kroner om månelen. Med dem er der den fordel, at man deler udgiften til de dygtige IT-folk, der sidder bag med måske 5000 andre brugere, siger Asger Nordlund, der således ikke kun ser de økonomiske fordele ved software fra nettet, men i høj grad også ser fordele på tidsbesparende løsninger.

 




Markedet lige nu