Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gyldendal holder e-bogsudsalg

Danskerne skal lokkes til at læse bøger på skærmen. Derfor holdes der nu bogudsalg på nettet.

Danmarks største forlag slår nu et slag for den elektroniske bog ved at holde e-bogsudsalg.

Frem til og med fredag kan man købe digitale udgaver af et bredt udvalg af danske bøger, som er beregnet til at kunne læses på en skærm i stedet for i en trykt udgave.

Alle bøgerne sælges for 89 kroner stykket. Sortimentet omfatter blandt andre Morten Ramslands »Sumobrødre«, Jakob Ejersbos »Liberty«, Bjarne Reuters »Løgnhalsen fra Umbrien«, Morten Hesseldahls »Natten er lige begyndt« og Hanne-Vibeke Holsts »Dronningeofret«.

Gyldendal lancerede for nylig sin egen e-bogslæser, som dog ikke fik lutter roser med på vejen. E-bøgerne kan dog læses på enhver skærm, hvor man har programmet Adobe Digital Edition installeret. Det skal sikre mod ulovlig kopiering.

Læs mere:
Se udvalget på www.g.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu