Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gratis Office 2010 til test

Microsoft gør det onsdag muligt for danskerne at downloade en såkaldt public beta version af det kommende Office 2010.

Den gratis testversion af Office 2010 kan downloades på adressen microsoft.com/2010 senere onsdag, oplyser Microsoft Danmarks divisionschef for Office, Thomas Schnegelsberg, til MetroXpress.dk.

En beta version er en test af det kommende program med forbehold for fejl og mangler. Softwareselskaberne bruger betaversioner til at få afprøvet programmet af en bred skare brugere, som så inviteres til at give deres vurdering af programmet.

Thomas Schnegelsberg siger, at der er flere store ændringer i Office 2010. Blandt andet er muligheden for at få direkte kontakt til sine sociale netværk som for eksempel Facebook og LinkedIn integreret.

»For eksempel kan du i Microsoft Office 2010 redigere video direkte i PowerPoint, mens tekstprogrammet OneNote for eksempel gør det muligt for elever at tage noter direkte i lærerens PowerPoint-præsentationer,« siger Thomas Schnegelsberg.

 




Markedet lige nu