Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Googles ejere accepterer censur på nettet

En gruppe aktionærer vil have Google til at bekæmpe censur begået af diktatoriske stater, men det ville betyde et øjeblikkeligt farvel til en god forretning i for eksempel Kina, siger bestyrelsen.

Flertallet af Googles aktieejere har stemt imod et forslag om at forbyde den form for censur, som søgemaskinen tilbyder lande som Kina, der aktivt censurerer medier, også søgeresultater på nettet, skriver Computerworld.

New Yorks pensionskasser og New Yorks revisionskontor fremsatte forslaget med henvisning til Googles egne udtalelser i den amerikanske kongres fra sidste år, hvor det fremgår, at "betingelsen for at gøre forretninger i Kina inkluderer selv-censur, noget der strider direkte imod Googles mest basale værdier og forpligtelser som virksomhed.”

David Drummond, der er seniorvicedirektør for forretningsudvikling, vurderer ifølge Computerworld, at forslaget betyder, at Google lige så godt kan lukke google.cn ned med det samme.

"Det er bare ikke det rigtige tidspunkt at trække sig ud af Kina og lukke google.cn,” siger han.

Kilde: Computerworld

 




Markedet lige nu